Mars (planet)

For alternative betydninger, se Mars. (Se også artikler, som begynder med Mars)

Mars
Billede af Mars, med Valles Marineris i midten
Opdaget
Kendt siden forhistorisk tid
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)	Min. 206 644 545 km Maks. 249 228 729 km
Halve storakse	227 936 637 km
Halve lilleakse	226 939 986 km
Excentricitet	0,09341233
Siderisk omløbstid	1a 321d 17t 2m 32,64s
Synodisk periode	2a 49d 11t 2m 24,0s
Omløbshastighed	Gnsn. 86 677 km/t Min. 79 099 km/t Maks. 95 396 km/t
Banehældning	1,850 61° i fh. t. ekliptika, 5,65° i fh. t. Solens ækv.
Periapsis­argument; ω	296,462 3 °
Opstigende knudes længde; Ω	24,578 54 °
Omgivelser
2 måner
Fysiske egenskaber
Diameter	6792 km v. ækv., 6752 km v. polerne
Fladtrykthed	0,00589
Omkreds	21 339 km
Overfladeareal	1,45·108 km²
Rumfang	1,63·1011 km³
Masse	6,4185·1023 kg
Massefylde	3,934·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	3,690 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	18 097 km/t
Rotationstid	1d 0t 37m 22,685s
Aksehældning	25,19° ift. ekliptika
Nordpolens rektascension	317,681 43° (21t 10m 43,543s)
Nordpolens deklination	52,886 5 °
Magnetfelt	Regionale felter
Albedo	15 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -63 °C Min. -140 °C Maks. 20 °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	7 – 9 hPa
Atmosfærens sammensætning	Carbondioxid: 95,32% Kvælstof: 2,7% Argon: 1,6% Ilt: 0,13% Carbonmonooxid: 0,07% Vanddamp: 0,03% Kvælstofoxid: 0,01% Neon: 2,5 ppm Xenon: 80 ppb Ozon: 30 ppb Metan: 10,5 ppb

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også "den røde planet" på grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn" (soldøgn eller kun "sol"), der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, når det er henholdsvis vinter og sommer på de respektive halvkugler. Med omtrent 26 måneders mellemrum overhaler Jorden Mars indenom, så de to planeter står på linje i forhold til Solen. I august 2003 var Mars nærmere Jorden, end den havde været de seneste 60.000 år. Afstanden var da mindre end 56 millioner km.^[1] I juli 2018 var Mars igen ret nær Jorden (afstand 57 millioner km). Til sammenligning var de to planeter i 2016 omtrent så langt fra hinanden, som de kan være, med en afstand på 75 millioner km.^[2]

Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer. Dog har man nu sikre tegn på at der er vand på Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skråninger,^[3] og meget tyder på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end i dag — og i så fald er det tænkeligt, at der både dengang har været livsformer, og også at der er livsformer på Mars nu.

1. ^ "Mars tættest på Jorden siden istiden", Kalundborg Folkeblad, 27. august 2003
2. ^ Hold øje med Mars i juli: Har ikke været så tæt på Jorden i 15 år
3. ^ NASA: Vand driver ned ad skråninger på Mars. Videnskab.dk 2015