Mittani

Mitanni (transskriberet fra hettittisk kileskrift: Mi-ta-an-ni) eller Hanigalbat (assyrisk: Hanigalbat eller Khanigalbat, transskriberet fra kileskrift Ḫa-ni-gal-bat) var en hurrittisk talende stat i nordlige Syrien og sydvestlige Anatolien i tiden 1500–1300 f.Kr. Det blev grundlagt af en indoarisk herskerklasse som kontrollerede en hovedsagelig hurrittisk befolkning. Mitanniriget udviklede sig til en regional magt efter hettitternes ødelæggelse af amorittiske Babylon^[1] og en række svage og ineffektive assyriske konger, som havde skabt et magtvakuum i Mesopotamien.

Ved begyndelsen af sin historie var Mitannirigets største rival Egypten under 18. egyptiske dynasti. Men med truslen fra et stadig mægtigere hettittisk rige indgikk Mitanni og Egypten en alliance for at beskytte deres fælles interesser. Ved højden af sin magt i 1300-tallet f.Kr. havde Mitanni udposter beliggende omkring sin hovedstad Washukanni. Dens nøjagtige lokalisering i dag er ukendt men kan være en hidtil ikke undersøgt tell i nærheden af floden Khabur i Syrien, øst for Eufrat. Til sidst bukkede Mitanni under for det hettittiske rige og senere fra assyriske angreb, og dets status blev reduceret til en provins indenfor det assyriske rige. Mitannis indflydelse er påvist i hurrittiske steds- og personnavne, og spredning af en særskilt keramiktype over Syrien og Levanten.

1. ^ Bryce, Trevor (2005): The Kingdom of the Hittites. Oxford University Press. s. 98.