Narrativ teologi

Det var gennem sin bjergprædiken og sine lignelser, at Jesus grundlagde en ny tro, siger den narrative teologi.Carl Bloch: Bjergprædikenen. 1877. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Narrativ teologi (af lat. narratio: fortælling) er en kristen teologisk retning, der opstod i 1970'erne. Retningen siger, at fortællingen er det grundlæggende i kristendommen. Trosbekendelser, etik og lovbud ses som sammenfatninger af fortællinger. Som et eksempel kan nævnes, at den apostolske trosbekendelse af den narrative teologi ses som en sammenfatning af Bibelens fortællinger.[1]

Vigtige narrative teologer er amerikanerne George Lindbeck (1923-2018) og Hans Frei (1922-1988) samt tyskeren tyskeren J.B. Metz (1928-2019). I Danmark kan nævnes Svend Bjerg (1942-2020), Jan Lindhardt (1938-2014) og Lars Tjalve (1943-2018). Retningen lagde grunden til flere senere teologiske retninger.

  1. ^ Jan Lindhardts opslag "Narrativ teologi" i leksikonet Kirke og kristendom, s. 275.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne