Nordiske agrarpartier

De nordiske agrarpartier, nutidens nordiske centerpartier eller datidens nordiske bondepartier er agrariske politiske partier^[1], som tilhører en politisk tradition, som er speciel for de nordiske lande. De positionerer sig selv som værende i centrum af det politiske spektrum, men besidder roller, som er karakteristiske for de nordiske lande, hvilket gør det svært at definere dem på konventionel, politisk ideologisk vis.

Disse partier er ikke-socialister og er typisk forankret i mindre virksomheder, politisk decentralisering, økologisme og sommetider også skepticisme i forhold til Den Europæiske Union. Partierne har forskellige synspunkter på det frie marked. Internationalt er de mest knyttet til Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) og Liberal International.

Bondepartierne oplevede efter 2. verdenskrig et faldende antal bønder, hvilket fik dem til også at sætte fokus på andre områder og segmenter i samfundet. På dette tidspunkt ændrede de deres navne, tre af partierne ændrede navn til Centerpartiet, det finske centerparti var det sidste i 1965.^[2] I dag er de primære agrariske partier Centerpartiet i Sverige, Venstre i Danmark, Centerpartiet i Finland, Senterpartiet i Norge og Progressivitespartiet i Island.

1. ^ Dvs. at de er politiske partier, som er forankrede i landbrugsbevægelsen.
2. ^ Arter (1999), p. 78