Back أولاف تريغفاسون Arabic اولاف تريجفاسون ARZ بیرینجی اف (نوروژ) AZB Олаф I Тругвасан Byelorussian Олаф I Bulgarian Olaf I, kralj Norveške BS Olaf Tryggvason Catalan Olaf I. Tryggvason Czech Olav I. Tryggvason German Όλαφ Τρίγκβασον Greek
| Olav Tryggvason | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 963  Norge |
| Død | 9. september 1000 Slaget ved Svold |
| Dødsårsag | Faldet i kamp |
| Far | Tryggve Olavsson |
| Mor | Astrid Eiriksdatter |
| Søskende | Astrid Tryggvesdatter |
| Ægtefæller | Gudrun Skjeggesdatter, Geira, Thyra Haraldsdatter |
| Barn | Tryggve Olavsson d.y. |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Monark, kriger |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000. Han var søn af Tryggve Olavsson, konge af Viken (Vingulmark og Rånrike), og ifølge senere sagaer oldebarn af Harald Hårfager, den første konge af Norge.[1]
Olav bliver set som en vigtig faktor i konverteringen af nordboerne til kristendommen. Mange nye konvertitter blev kun omvendt under truslen om vold.[2][3][4] Han siges at have opført den første kristne kirke i Norge i 995, og at han skulle have grundlagt Trondheim i 997. Et monument er rejst over ham midt på byens centrale plads.
Der er kun få historiske kilder til Olav. Han omtales i samtidige engelske kilder,[5] og i nogle skjaldedigte. Den ældste narrative kilde, der nævner ham kort, er Adam af Bremen i Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum fra omkring 1070. Adam var ikke en gang sikker på, om Olav var kristen eller hedning, men skildrer ham som en ballademager og en mand, der omgav sig med troldmænd.[6]
I 1190'erne blev der skrevet to latinske versioner af Óláfs saga Tryggvasonar på Island af Oddr Snorrason og Gunnlaugr Leifsson - disse er nu gået tabt, men man antager at de har lagt basis for senere nordiske versioner. Snorri Sturluson giver omfattende beretninger om Olav i Heimskringla fra omkring 1230, og bruger Oddr Snorrasons saga som primær kilde. Moderne historikere anser ikke disse sene beretninger som særlig korrekte, og deres værdi bliver derfor debatteret.[7] Den mest detaljerede beretning findes i Óláfs saga Tryggvasonar en mesta i Flateyjarbók og i Bergsbók fra begyndelsen af 1400-tallet.
- ^ Olav Tryggvason. Store norske leksikon.
- ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 2010-02-05. Hentet 2011-02-09.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link) - ^ "404 Error". www.shadowdrake.com. Arkiveret fra originalen 2011-07-09. Hentet 2011-02-09.
{{cite web}}: Cite bruger generisk titel (hjælp) - ^ Heimskringla, King Olaf Trygvason's Saga, section 52
- ^ E. g. Diplomatarium Norvegicum XIX, nr. 1
- ^ Sverre Bagge: "Helt, helgen og statsbygger" (s. 21) (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Sverre Bagge, Helgen, helt og statsbygger - Olav Tryggvason i norsk historieskrivning gjennom 700 år, in Steinar Supphellen (ed.), Kongsmenn og Krossmenn - Festskrift til Grethe Authén Blom (Trondheim, 1992)