Operation Vengeance

Operation Vengeance
Del af Stillehavskrigen
Admiral Isoroku Yamamoto
Admiral Isoroku Yamamoto
Dato 18. april 1943
Sted Bougainville i det sydlige Stillehav
Resultat Admiral Yamamoto dræbt
Parter
USA USA Kejserriget Japan Kejserriget Japan
Ledere
USA William F. Halsey, Jr.
USA John W. Mitchell
Kejserriget Japan Isoroku Yamamoto
Styrke
16 P-38G jagerfly 2 G4M1 bombefly,
6 A6M2 jagerfly
Tab
1 P-38G jager savnet,
1 pilot savnet
19 døde, inkl. admiral Yamamoto

Operation Vengeance blev gennemført den 18. april 1943 i felttoget på Salomonøerne under Stillehavskrigen med det formål at dræbe den japanske admiral Isoroku Yamamoto, som var øverstkommanderende for den japanske flåde. Yamamoto blev dræbt på øen Bougainville, da hans fly blev skudt ned af amerikanske jagerfly fra Henderson FieldGuadalcanal.

Operationen var baseret på opsnappede efterretninger om Yamamotos rejseplaner ved Salomonøerne. Yamamotos død var et slag for moralen i den japanske flåde. (Samuel Eliot Morison beskrev det som svarende til et stort tabt søslag). Det styrkede moralen blandt de allierede styrker og kan – hvilket er kontroversielt – have været amerikanske lederes hævn over Yamamoto for hans involvering i angrebet på Pearl Harbor, der indledte krigen mellem Japan og USA. Efter krigen var der yderligere kontroverser om operationen, idet adskillige af de deltagende jagerpiloter i årevis diskuterede om, hvem der skulle have æren for nedskydningen af Yamamotos fly.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne