Otto Lagoni

Otto Lagoni
Personlig information
Fulde navnOtto Louis Christian Lagoni
Født27. november 1867(1867-11-27)[1][note 1]
Øster Hæsinge, Danmark
Død8. maj 1944 (76 år)
ForældrePeder Christian Lagoni & Marie Sophie Frederikke Spøhr
ÆgtefælleAlma Lagoni
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Otto Louis Christian Lagoni (27. november 1867 i Øster Hæsinge ved Faaborg8. maj 1944 i Odense) var en dansk skuespiller, der har medvirket i en del stumfilm, hovedsageligt i biroller, men også i enkelte større roller.

Han var uddannet musiker og kom i skuespillerlære og scenedebuterede i 1888 i Aalborg. Tre år senere blev han ansat ved Dagmarteatret i København. Og i 1892 og 1893 turnerede han i Norge, først fra Arendal til Stavanger, og så videre til Tromsø, Vadsø og Vardø. Tilbage i Danmark i 1895 blev han engageret ved Frederiksberg Teater, Casino, Aarhus Teater og var på Odense Teater 1917-27 og igen fra 1937 til sin død i 1944. Hans sidste teateroptræden var den 6. maj 1944 som Leonard i Den Politiske Kandestøber af Ludvig Holberg. Han hadede Herman Bang og beskyldte ham for at tidligt have ødelagt hans karrieremuligheder.

Otto Lagoni var en flittig filmskuespiller og medvirkede i omkring 80 stumfilm mellem 1909 og 1913. Hans mest fremtrædende rolle var som Sherlock Holmes i tre film fra 1911.

Han var søn af købmand Peder Christian Lagoni og Marie Sophie Frederikke Spøhr. Han var gift med skuespillerinden Alma Kristine Lagoni (pigenavn: Olsen) til ægteskabet blev opløst. Han døde den 8. maj 1944 og ligger begravet på Assistens Kirkegård i Odense. Han har skrevet selvbiografien Før tæppet går ned (1938).

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet kirkebogOesterHaesinge


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne