Et partibogstav eller listebogstav, officielt bogstavbetegnelse, er det bogstav, som repræsenterer et parti eller en liste på stemmesedlen ved et offentligt valg i Danmark. Bogstaverne er kendt fra valgplakater. Partibogstavet er ikke nødvendigvis det samme som partiets forkortelse.
Partibogstaverne blev første gang indført i forbindelse med valgmandsvalgene til Landstinget i 1901, og de blev igen brugt ved kommunalvalget i 1909. Fælles, landsdækkende bogstav for de enkelte partier blev indført ved kommunalvalget i 1937 efter lovbekendtgørelse af 22. december 1936 og folketingsvalget i 1943. Rækkefølgen af bogstaverne i det landsdækkende system var baseret på partiernes størrelse i Københavns Borgerrepræsentation.
Ved folketingsvalg og EU-valg beholder de opstillingsberettigede partier deres bogstav fra valg til valg. Bogstavet er fortsat reserveret, hvis partiet ikke deltager i valg i nogle omgange.
Ved kommunale valg er bogstaverne reserveret for de partier, som er opstillingsberettiget til folketingsvalg (eller har deltaget i et af de senere folketingsvalg). Andre lister får tildelt et bogstav af valgbestyrelsen. Ofte tager man dog hensyn til listernes ønsker og det bogstav, som de traditionelt har anvendt. Ved kommunale valg kan flere lister få samme bogstav, der så suppleres med et tal (f.eks. V1, V2, V3). På den måde kan et parti opstille flere lokale lister, der indgår i listeforbund.
Formålet med partibogstaver er formentlig at gøre optællingen nemmere. Tabeller og beregninger kan nemmere opstilles, når der kun skal bruges et bogstav, men det er nødvendigt at bogstavet er entydigt. Til gengæld er partiforkortelser (f.eks. K/KF/Kons., R/RV/DRV/Rad., S/Soc./Socdem.) ikke officielt reguleret i Danmark, i modsætning til en del andre lande.
Færøerne og Island anvender samme system som det danske. I andre lande bruges der ofte tal, forskellige gængse partiforkortelser (f.eks. i Sverige eller Tyskland) eller – som oftest – ingen særlig betegnelse ud over partiernes navne.