Pinse

Pinse
Illumineret manuskript, som viser hvordan Helligånden kom til disciplene i pinsen. Helligånden er vist som ildstreger fra duen til apostlenes hoveder.
Type	Kristen højtid

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende^[1]" (50.) (dag efter påske)^[2] og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem^[3] – denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Det betyder, at den tidligst kan falde den 10. maj og senest den 13. juni. Såvel pinsedag som den følgende dag, anden pinsedag er i Danmark helligdage. Tredje pinsedag er ikke (længere) helligdag (efter Helligdagsreformen af 1770).

1. ^ halvtredsindstyvende — sproget.dk
2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. juli 2020. Hentet 31. maj 2020.
3. ^ Apostlenes Gerninger 2