Proterozoikum

Geologisk tidsrum som en del af
Jordens historie.
Æon: Phanerozoikum
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æra: Neoproterozoikum
Periode: Ediacarium
Periode: Cryogenium
Periode: Tonium
Æra: Mesoproterozoikum
Periode: Stenium
Periode: Ectasium
Periode: Calymmium
Æra: Palæoproterozoikum
Periode: Statherium
Periode: Orosirium
Periode: Rhyacium
Periode: Siderium
Æon: Arkæikum
Æon: Hadal

Proterozoikum (græsk: prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Proterozoikum er opdelt i de tre æraer: Palæoproterozoikum fra 2,5 Ga til 1,6 Ga, Mesoproterozoikum fra 1,6 Ga til 1 Ga og Neoproterozoikum fra 1 Ga til 542 Ma.

Proterozoikum er efter afstemning i International Union of Geological Sciences blevet vedtaget til at begynde for 2.500 millioner år siden. Der er ingen naturvidenskabelige grunde til at Proterozoikum begyndte for 2,5 Ga. Oprindeligt skulle Proterozoikum udelukkende indeholde de første encellede organismer. Senere fund har ødelagt denne harmoni; bakteriefossiler ældre end 2,5 Ga samt Ediacara-faunaens flercellede organismer.

Ved hjælp af palæomagnetisme er kontinenternes vandring i løbet af Proterozoikum bestemt, dog med lakuner.

For mikrober som levede anaerobt – sandsynligvis langt de fleste, startede iltkatastrofen sit "tilløb" for ca. 3,7 Ga siden, men blev først synlig med atmosfærens iltkoncentration omkring 2,5 Ga siden. Omkring 0,9 Ga steg atmosfærens iltkoncentration stejlt til ca. 0,3 Ga, hvorefter (nedre estimat 20%) den faldt lidt og steg langsom til nutidens koncentration – eller (øvre estimat 33%) den faldt voldsomt fra 0,3 Ga og var rimelig stabil fra 0,2 Ga og til i dag. Reduceret jern (ferro-jern; Fe+2) har været til stede i havvandet, men den frie ilt har oxideret jernet (ferri-jern; Fe+3) og dannet mægtige lag af båndede jernformationer (BIF) i Proterozoikum.[1]

  1. ^ , November 01, 1973, Preston Cloud. Economic Geology (1973) 68 (7): 1135–1143.: Paleoecological Significance of the Banded Iron-Formation Citat: "...The great iron-formations of this age reflect dramatic events. Ferrous iron residual in stagnant oceans beneath an anoxygenous atmosphere may then have moved into the photic zone on a vast scale because of overturning instigated by climatic change. A previously limited, photosynthetic, procaryotic microbiota, dependent on ferrous iron to maintain ambient oxygen at tolerable levels, then expanded and diversified, converting the iron to insoluble ferric oxides..."

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne