Pyrit

Pyrit
Kubisk pyritkrystal

Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne. Det kaldes også svovlkis, ræveguld eller narreguld (engelsk: Fool's Gold). Det er en sammensætning af jern og svovl (FeS2, jerndisulfid) og findes over hele Jorden. Oftest forekommer det som korn i andre bjergarter, men det forekommer også som store, kubiske krystaller på op til 1 meter i tværmål.

Pyrit har på Mohs' hårdhedsskala en hårdhed på 6½. Farven er messinggul eller sølvfarvet. Pyrit har metalglans og stregfarven er grønbrun. Mineralet er svagere magnetisk efter opvarmning. Der er ingen luminescens eller radioaktivitet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne