R.E.M.

Ikke at forveksle med R. E. M. og Rapid Eye Movement.

R.E.M.
R.E.M. til en koncert i Padova, Italien, i jil 2003. Fra venstre til højre: tour musiker Scott McCaughey, Michael Stipe, tour trommeslager Bill Rieflin and Peter Buck.
Information
Pseudonym	Hornets Attack Victor Mature, Bingo Hand Job, It Crawled from the South
Oprindelse	Athens, Georgia, USA
Genre	Alternativ rock
Aktive år	1980-2011
Pladeselskab	Hib-Tone, I.R.S., New West, Warner Bros. Records
Associeret med	Automatic Baby, The Baseball Project, Hindu Love Gods, The Minus 5, Tuatara, Tired Pony
Tidligere medlemmer	Bill Berry Peter Buck Mike Mills Michael Stipe
Påvirket af	The Velvet Underground, Marquee Moon, Roger McGuinn, Patti Smith, Horses med flere
Kendte værker
It's the End of the World as We Know It, Everybody Hurts, Shiny Happy People[1], Stand, Radio Free Europe med flere
Eksterne henvisninger
R.E.M.s hjemmeside R.E.M.s hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

R.E.M. var et amerikansk rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. Som et af de første alternative rockbands blev R.E.M. kendt for Bucks ringende, arpeggio guitarstil, Stipes særlige vokale kvalitet og obskure tekster og Mills melodisk bas. R.E.M. udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. Singlen blev fulgt op af EP'en Chronic Town i 1982, der var gruppens første udgivelse på I.R.S. Records. I 1983 udgav bandet deres kritikerroste debutalbum, Murmur, og opbyggede herefter deres ry over de næste par år med efterfølgende udgivelser, konstant turne og støtte fra college radio. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.

I begyndelsen af 1990, da den alternative rock begyndte at opleve bredere succes, blev R.E.M. betragtet som genrens pionere af bands som Nirvana og Pavement. Gruppen udgav deres to mest succesfulde albums, Out of Time (1991) og Automatic for the People (1992), der afveg fra bandets etablerede lyd og gjorde dem internationalt berømte. Særligt hittet "Losing My Religion" fra 1991 var med til at slå gruppens navn fast på verdensplan. R.E.M.'s udgivelse Monster (1994), vendte tilbage til en mere rockorienteret lyd, men fortsatte deres succes. Bandet begyndte deres første turne i seks år i forbindelse med albummet; turneen blev forfulgt af sundhedsmæssige problemer for tre af gruppens medlemmer.

I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for 80 millioner dollars, der på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Udgivelsen New Adventures in Hi-Fi klarede sig meget dårligere end forventet på trods af gode anmeldelser. Det følgende år forlod Bill Berry bandet, mens Stipe, Buck og Mills fortsatte som en trio. De følgende år ændrede de deres musikalske stil lidt, og fortsatte karrieren ind i næste årti med blandede anmeldelser og svingende kommerciel succes, på trods af at de havde solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og derved var blevet blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde.^[2] I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. R.E.M. gik fra hinanden i venskabelighed i september 2011, hvilket blev annonceret på deres hjemmeside.

1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Tierney, Mike (20. april 2013). "Mike Mills: A Rock Star of Fantasy Sports". The New York Times. Hentet 18. maj 2013.