Rabat (handel)

For alternative betydninger, se Rabat. (Se også artikler, som begynder med Rabat)
Butik, der tilbyder 70% rabat

Rabat betyder afslag og angiver et fradrag i en pris. Rabatter anvendes indenfor såvel detail- som engroshandel i en række situationer. Engrosrabat eller forhandlerrabat er således det procentfradrag i detailprisen eller katalogprisen, som af engrosleverandøren gives forhandlere i vedkommende branche. Rabattens størrelse sættes ofte i forhold til omsætningen eller til det aftagne varepartis størrelse. Kontantrabat er det procentfradrag, som gives ved samtidig kontant betaling.[1]

Anvendelsen af rabatter er et eksempel på prisdiskriminering, dvs. det forhold, at virksomheder sælger den samme vare til forskellige priser til forskellige kundegrupper eller på forskellige tidspunkter, uden at prisforskellene kan begrundes med omkostningsforskelle. Prisdiskriminering kan forøge en virksomheds profit ved at udnytte, at køberne har forskellig betalingsvilje (prisfølsomhed) for varen.[2]

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet salm
  2. ^ Redegørelse om prisdiskriminering. Konkurrencestyrelsen, 1998. (Webside ikke længere tilgængelig)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne