Robert Boyle

Robert Boyle
Personlig information
Født	25. januar 1626 Lismore Slot, Irland
Død	30. december 1691 (65 år) London, Storbritannien
Gravsted	St Martin-in-the-Fields, Westminster
Nationalitet	Irsk/ Engelsk
Bopæl	County Waterford England
Far	Richard Boyle, 1. jarl af Cork
Mor	Catherine Fenton
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eton College (fra 1635)
Medlem af	Royal Society (fra 1660), Invisible College
Beskæftigelse	Fysiker, filosof, kemiker
Arbejdsgiver	University of Oxford, Det britiske Ostindiske kompagni, London
Elever	Robert Hooke
Kendte værker	Boyles lov
Påvirket af	Ibn Tufail, Galileo Galilei, Cornelis Drebbel, Francis Bacon, Otto von Guericke med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fellow of the Royal Society (1660)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker. Han er mest kendt for at have fremsat Boyles lov. Selvom hans kemiske forskning havde rod i alkymien, regnes han ofte for den første moderne kemiker.

Boyle anses som den, der har gjort kemien til en selvstændig videnskab; midt i en tid, da den fuldstændigt var i lægekunstens og metalforvandlingens tjeneste, angav Boyle klart og tydeligt kemiens mål og midler: fænomenernes forklaring ved teori, udelukkende bygget på eksperimenter og iagttagelser. Denne skarpe hævdelse af den eksperimentelle metode blev af afgørende betydning for kemiens videre udvikling.

Boyle fulgte selv nøje sit program og skaffede mangfoldige vigtige erfaringer på kemiens forskellige områder, men størst interesse har hans teoretiske betragtninger. Boyle vendte sig mod den aristoteliske og alkymistiske opfattelse af grundstofferne, hævdede i overensstemmelse med eftertidens opfattelse, at kun de efterviselige, ikke yderligere sønderdelelige bestanddele er at opfatte som grundstoffer, og forudsagde opdagelsen af langt flere end de da kendte grundstoffer. Han viste, at en kemisk forbindelse opstår ved forening af to bestanddele, og at den har ganske andre egenskaber end disse hver for sig, skelnede altså klart mellem kemiske forbindelser og blandinger, og gav til forklaring af dannelse og sønderdeling af forbindelser en "korpuskularteori", ifølge hvilken alle legemer består af uendeligt små dele; ved sammenlejring af disse, der indbyrdes tiltrækker hinanden, kommer den kemiske forbindelse i stand, men virker der på denne et andet stof, hvis smådele har større tiltrækning til en af bestanddelenes smådele, så sker en sønderdeling.

Boyles talrige undersøgelser over stoffernes sammensætning blev grundlæggende for den analytiske kemi. Begreber som kemisk reaktion, reagens, indikator og analyse skyldes Boyle. Også spørgsmålet om forbrænding og lignende fænomener beskæftigede Boyle, uden at det dog lykkedes ham at give den rette forklaring, skønt han kendte den stedfindende vægtforøgelse, men hans eksperimenter var værdifulde for problemets senere tydning. Boyles forsøg over luftarter førte ham til opstillingen af den vigtige lov, der fører hans navn (Boyles lov).