Back Musik der Romantik ALS موسيقى رومانسية Arabic Música del Romanticismu AST Музика на романтизма Bulgarian Romanticisme musical Catalan مۆسیقای ڕۆمانتیک CKB Romantismus (hudba) Czech Musik der Romantik German Ρομαντική μουσική Greek Romantic music English
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Som romantikkens musik ('romantik' af oldfransk romance, digtning, roman) betegner man den herskende stilretning inden for musikken i 1800-tallet. De vigtigste karakteristika ved den romantiske musik er betoningen af det følelsesfulde udtryk, opløsningen af de klassiske former, udvidelsen og til sidst overskridelsen af den traditionelle harmonik, såvel som forbindelsen af musikken med det udenfor-musiske, hyppigt litterære ideer (programmusik).
Orkestret blev i løbet af 1800-tallet stadig udvidet for på den ene side at opnå stadig mere bemærkelsesværdige, koloristiske nuancer, på den anden side at muliggøre stadig mere overvældende indtryk med indsats af alle til rådighed stående midler. Derudover blev der stadig hyppigere taget elementer fra folkemusikken op, til dels betinget af de nationale skoler i mindre lande. Sædvanligvis skelnes der mellem tre afsnit inden for romantikken: Tidlig romantik (ca. 1790-1820), højromantik (ca. 1820-1850) og senromantik (ca. 1850-1890).[1]
- ^ I Gads Musikhistorie, 1990, side 348ff er man kritisk over for denne inddeling, men vil dog godt tilskrive betegnelsen Senromantikken en vis berettigelse, idet den vedrører nogle modstrømninger til "moderne" og "klassicistiske" fænomener i slutningen af perioden.