Roskilde Festival

Roskilde Festival
Sted Danmark Roskilde, Danmark
Aktive år 1971–
Dato 24. juni - 1. juli (2023)
Genrer Rock, Alternativ rock, pop, hiphop, metal, verdensmusik
Antal musikgrupper 209 (2022)
Antal publikum 135.000 (2022)
Billetpris 2400 kr. (2023)
Scener 8 scener (2023) Apollo, Arena, Avalon, Gloria, Orange, Platform, Eos og Gaia

Roskilde Festival (RF) er Nordens største[1] samt en af Europas største festivaler, hvor der spilles rytmisk musik i mange forskellige genrer. Som på mange andre festivaler er der ikke kun musik, men også events og diverse boder.

Roskilde Festival (Sound Festival) blev startet i 1971 af gymnasieeleverne Jesper Switzer Møller (dengang Magnussen) og Mogens Sandfær der sammen med promotor Carl Fischer ville bringe rockmusikken til provinsen. Den afholdes hvert år sidst i juni og først i juliRoskilde Dyrskueplads. Selve festivalpladsen og dermed det meste musik, åbner om onsdagen (indtil 2014 om torsdagen), mens campingområdet åbner lørdagen inden.

30.000 mennesker arbejder frivilligt og ulønnet.[2] Festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden. Frem mod festivalen i 2014 har man fra Roskilde Festival-gruppen givet deltagere mulighed for at nominere og stemme på, hvem de mener overskuddet skal gå til. Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, der indgår i Roskilde Festival-gruppen.

Siden 2016 har Signe Lopdrup været administrerende direktør. Talskvinde for festivalen har siden 2010 været Christina Bilde.

  1. ^ "Om Roskilde Festival". Roskilde Festival. Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 2014-04-05. Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival
  2. ^ "Fakta og tal". Roskilde Festival. Hentet 2019-07-07.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne