Rued Langgaard

Rued Langgaard
Information
Født	28. juli 1893 København, Danmark
Død	10. juli 1952 (58 år) Ribe, Danmark
Gravsted	Holmens Kirkegård
Statsborger	Danmark
Far	Siegfried Langgaard
Genre	Opera, symfoni
Beskæftigelse	Komponist, organist
Instrumenter
Orgel
Kendte værker
Sfærernes Musik, Antikrist, Symfoni nr. 4
Eksterne henvisninger
Rued Langgaards hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Rued Immanuel Langgaard (døbt Rud) (28. juli 1893 i København – 10. juli 1952 i Ribe^[1]) var en dansk organist og komponist.

Han var søn af komponisten og pianisten Siegfried Langgaard. Som 11-årig vakte han opsigt med sine improvisationer på det nye orgel i Marmorkirken og blev i 1917 kaldt en asocial særling. Langgaard foretrak et senromantisk musiksprog med en vis indflydelse af Richard Strauss, men skrev også radikalt eksperimenterende stykker. Han var modstander af mange af samtidens tendenser i dansk kirkemusik og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponist Carl Nielsen. Langgaard søgte gennem 20 år stillinger som organist, men blev forbigået, indtil han til sidst fik stillingen som domorganist i Ribe.

Rued Langgaard komponerede flere store orkesterværker. Skønt han var protestant, var Langgaard tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. For ham var musikken og det kristne tankegods to sider af samme verden. Hans musik bærer titler som Afgrundsmusik, Syndflod af Sol, Antikrist og Sfærernes Musik. Operaen Antikrist er som den første danske opera udgivet på dvd i maj 2005. Langgaards egen tekst til operaen viser et ejendommelig sprogbrug. Operaen er optaget i den danske Kulturkanon.

Sfærernes musik blev førsteopført i Storbritannien i 2010 af DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret ved en koncert i Royal Albert Hall med omkring 6.000 tilhørere.^[2]

1. ^ Kraks Blå Bog, register
2. ^ Valdemar Lønsted (16. august 2010). "Rued Langgaards indtog i Royal Albert Hall". Information.