Saab 37 Viggen

Saab 37 Viggen
Svensk JA 37 Viggen
Beskrivelse
TypeJagerbomber/jagerfly
Besætning1
Jomfruflyvning8 februar 1967
I aktiv tjeneste1972-2005
UdgaverAJ 37, JA 37, Sk 37, SF 37, SH 37
FabrikantSvenska Aeroplan Aktiebolaget i Linköping.
BrugereSverige
Krige÷
Dimensioner
Længde16,4 m
Spændvidde10,6 m
Højde6 m
Vingeareal46 m²
Tomvægt9,5 t
Lasteevne10,5 t
Maksimal startvægt20 t
MotorVolvo Flygmotor RM8A turbofanmotor (licensfremstillet Pratt & Whitney JT8D fra Boeing 727).
Motorydelse13.125 kp trykkraft
TophastighedMach 2,1
Ydeevne
MarchhastighedMach
Rækkevidde2.000 km
Tophøjde18.000 m
Bevæbning
Skyts(JA 37) 30 mm Oerlikon
Raketter4×6 Bofors 135 mm ustyrede raketter.
3-plan tegning - Viggen, blå canardvinger
Viggen i luften
Tosædet SK 37 Viggen

Saab 37 Viggen ((svensk): tordenkilen eller troldanden pga. canardvingerne) var et svenskbygget kampfly, der blev fremstillet i 329 eksemplarer mellem 1971 og 1990 af Saab-Scania AB. Viggens thrust reverser gjorde at den kun skulle bruge 500 m landingsbane (eller landevej). De forreste canardvinger gjorde Viggen yderst manøvredygtig og canardvingerne er også anvendt af efterfølgeren JAS 39 Gripen.

Viggen er blevet udfaset til fordel for JAS 39 Gripen og den fløj sin sidste mission for Flygvapnet den 25. november 2005.

Selvom Viggen blev udbudt til salg i hele verden og blev betragtet som et rigtigt godt jagerfly blev den aldrig eksporteret. Nogle årsager til Saab's manglende held til at sælge den ellers meget konkurrencedygtige jager kunne være den svenske regerings relativt stramme kontrol med våbeneksport til udemokratiske lande. Potentielle kunder kunne frygte ikke at kunne få support og reservedele i tilfælde af en konflikt som Sverige var imod.

En mere nøgtern grund var at USA havde overført teknologi til den svenske flyindustri. Selv om Sverige var neutral, ønskede USA at et stærkt Sverige kunne genere Warszawapagtens nordflanke i tilfælde af en konventionel 3. Verdenskrig. I 1978 ønskede Sverige at eksportere 170 Viggen til Indien, men USA's udenrigsminister Cyrus Vance blokerede for salget. Da Viggen indeholdt amerikansk teknologi, især Pratt & Whitney JT8D-motoren, havde USA vetoret[1].

To Viggen blev bevaret efter deres sidste mission og overført til civilt register.

  • AJS 37 Viggen (s/n 37098) SE-DXN ”F 7-52”.
  • Sk 37 Viggen (s/n 37809) SE-DXO ”F 15-61”.

Ejer er Saab og operatør Swedish Air Force Historic Flight (sv).

  1. ^ No Viggens for India Flight International 19 August 1978

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne