Science fiction

Science fiction-by, "Verdens undergang" 1860.

Science fiction er en litterær genre, der omfatter fantastisk litteratur og fabelprosa; begrebet blev først benyttet i 1929 af Hugo Gernsback (1884-1967),[1] redaktør for magasinet Science Wonder Stories., men historier som kan betegnes som science fiction har eksisteret helt tilbage til oldtiden. Gernsbacks hensigt var at dramatisere populærvidenskab ved at gøre den fremtidsorienteret; men snart blev betegnelsen så populær, at den kom at omfatte alle typer fantastisk litteratur.[2] Som oftest er handlingen henlagt til fremtiden eller en fjern fortid; men kan også foregå i nutiden eller en nær fortid. Der er ofte tale om fabulerende tematiseringer af (natur)videnskabens resultater, hvor læseren præsenteres for højteknologiske fremtidssamfund, rumrejser, tidsrejser, væsner fra andre kloder, robotter, kunstig intelligens, Jordens undergang o.l.[3]

Genren har efterhånden bredt sig til mange andre medier, fx film, radio, fjernsyn og tegneserier.

  1. ^ Hugo Gernsback | Biography, Science Fiction, Amazing Stories, Hugo Awards, & Facts | Britannica
  2. ^ science fiction – Store norske leksikon
  3. ^ Lars Ole Sauerberg, Nicolas Barbano: science fiction i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156686

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne