Seminolekrigene

Billy Bowlegs, seminolernes leder under 3. seminolekrig

Seminolekrigene var en samlet betegnelse for tre krige, som USA førte mod Seminole-indianerne i Florida i 1800-tallet. 1. seminolekrig blev udkæmpet fra 1817 til 1818, 2. seminolekrig fra 1835 til 1842 og 3. seminolekrig fra 1855 til 1858.

Seminoleindianerne var en stamme af oprindelige amerikanere. Stammen var oprindeligt udbrydere fra creek-stammen, der boede i Georgia og Alabama. Efter lange og mange uoverensstemmelser mellem de såkaldte Upper Creeks og Lower Creeks flyttede en gruppe af Lower Creeks sydpå til Florida, hvor de primært slog sig ned i den nordlige og centrale del af området, mellem de engelske og spanske besiddelser. Florida var på dette tidspunkt kontrolleret af Spanien, men engelske nybyggere havde slået sig ned i de nordligste dele af området.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne