Skanderborg

Skanderborg
Byvåben Bysegl

Skanderborg Slotskirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSkanderborg Kommune
SognSkanderup Sogn
Postnr.8660 Skanderborg
Demografi
Skanderborg by20.116[1] (2024)
Kommunen65.205[1] (2024)
 - Areal436,1 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.skanderborg.dk
Oversigtskort
Skanderborg ligger i Midtjylland
Skanderborg
Skanderborg
Skanderborgs beliggenhed 56°2′0″N 9°55′57″Ø / 56.03333°N 9.93250°Ø / 56.03333; 9.93250

Skanderborg er en købstad og stationsby i Østjylland. Den ligger i Skanderup Sogn, 25 km sydvest for Aarhus centrum. Skanderborg er hovedby og administrativt centrum for Skanderborg Kommune i Region Midtjylland og har 20.116 indbyggere (2024)[1].

Skanderborg ligger i et bakket landskab ved Skanderborg Sø, få kilometer fra Ejer Bavnehøj. Byen er et mindre jernbaneknudepunkt mellem den nord-sydgående østkyststrækning mod Aarhus og Horsens og den øst-vestgående jernbane mod Silkeborg.

I anden weekend i august besøger op mod 40.000 Skanderborg Festival ved bøgeskoven og søen. I det nordlige Skanderborg ligger den del af Vejdirektoratet, som står for Danmarks vejprojekter.

Selv om Skanderborg er en selvstændig by, er den tæt forbundet med Aarhus, omkring halvdelen af alle tilflyttere kommer fra Aarhus, og den anden vej vælger halvdelen af alle fraflyttere at flytte til Aarhus. Skanderborg skal ses i tæt sammenhæng med den østjyske by, og nærheden til de mange arbejdspladser i Aarhus giver sig udslag i lav ledighed i Skanderborg. De mange uddannelsesinstitutioner i Aarhus påvirker uddannelsesniveauet i Skanderborg.[2] Byen og kommunen er også en vigtig spiller i samarbejdet, der hedder Business Region Aarhus, som er et tværkommunalt samarbejde med henblik på at styrke Aarhus-området.[3]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Skanderborg Kommune". Arkiveret fra originalen 27. september 2013. Hentet 26. marts 2012.
  3. ^ Business Region Aarhus' websted

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne