Skiskydning

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En amerikansk deltager ved Vinter-OL 2002 under skiskydnings-disciplinen.

Skiskydning, også kaldet biatlon, er en multisportsgren bestående af skidisciplinen langrend og præcisionsskydning med riffel.

Skiskydning, som er en videreudvikling af et militært patruljeløb udviklet af det norske militær, er en disciplin ved Vinter-OL.

I en typisk biatlon kræves det at man løber på ski over en fastsat distance (ofte flere omgange) til en for formålet oprettet skydebane, hvor der skal afgives fem skud, mod opsatte skydeskiver, over en distance på 50 m, i enten liggende eller stående stilling. Skivens diameter er 45 millimeter ved liggende skydninger og 115 millimeter ved stående skydninger.

Hvert fejlskud straffes på forskellige måder, enten med et tidstillæg pr. fejlskud eller en løbet runde på en forud fastsat længde.

I sommerbiatlon er langrend erstattet med almindeligt løb, eller man løber på rulleski.

Det er IBU (International Biathlon Union) der organiserer skiskydning og dermed er det en selvstændig myndighed i forhold til FIS der ellers generelt arrangerer skisport. IBU har hovesæde i Salzburg, Østrig.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne