Back معركة فورت دونيلسون Arabic Emgann Fort Donelson Breton Schlacht um Fort Donelson German Μάχη του φρουρίου Ντόνελσον Greek Battle of Fort Donelson English نبرد فورت دونلسن Persian Fort Donelsonin taistelu Finnish Bataille de Fort Donelson French Fort Donelson ostroma Hungarian Battaglia di Fort Donelson Italian
| Slaget ved Fort Donelson | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Den amerikanske borgerkrig | |||||||||
 Battle of Fort Donelson, af Kurz og Allison, 1887. |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
| Amerikas Forenede Stater | Amerikas Konfødererede Stater | ||||||||
| Ledere | |||||||||
| Ulysses S. Grant Andrew H. Foote | John B. Floyd Gideon J. Pillow Simon B. Buckner |
||||||||
| Styrke | |||||||||
| 24531 i hær og flåde | 16.171 | ||||||||
| Tab | |||||||||
| 2.691, 507 dræbte, 1.976 sårede, 208 savnede og tilfangetagne | 13.846, 327 dræbte, 1.127 sårede, 12.392 savnede og tilfangetagne | ||||||||
Slaget ved Fort Donelson blev udkæmpet mellem den 12. februar og den 16. februar 1862 ved Cumberlandfloden i det nordlige Tennessee. Erobringen af fortet åbnede Cumberlandfloden for Unionens flåde og skibstrafik i øvrigt. Floden var en vigtig indfaldsvej til Sydstaterne, som nu lå åben for angreb fra Unionen. Slaget betød, at den kommanderende brigadegeneral Ulysses S. Grant blev en national helt og blev forfremmet til generalmajor.
Slaget fulgte efter erobringen af Fort Henry den 6. februar 1862. General Grant rykkede med sin hær de knap 20 km over land til Fort Donelson den 12. februar-13. februar, omringede det og begyndte at gennemføre små fremstød for at afprøve fjendens forsvarsværker.
Den 14. februar begyndte kanonbåde under admiral Andrew H. Foote at beskyde fortet i et forsøg på at ødelægge det mest muligt, men fortets kanoner gjorde i stedet betydelig skade på skibene, som blev nødt til at trække sig tilbage.
Den 15. februar, da fortet var blevet fuldstændig omringet, gennemførte sydstatshæren et overraskelsesangreb mod Unionens styrker i et forsøg på at åbne en flugtrute. I første omgang blev unionshæren trængt tilbage, og en flugtvej åbnedes. Forvirring på sydstatshærens side betød dog, at åbningen ikke blev udnyttet. I mellemtiden nåede general Grant, som havde været ved flåden og dermed fraværende fra slagmarken ved slagets begyndelse, tilbage og samlede sine tropper om et modangreb, som igen spærrede flugtvejen og trængte sydstatshæren yderligere tilbage.
I løbet af den efterfølgende nat overdrog de to øverste sydstatsgeneraler kommandoen over fortet til brigadegeneral Simon B. Buckner og slap ud af fortet med en mindre troppestyrke.
Den 16. februar overgav fortet sig betingelsesløst til general Grant.