Slaget ved Hastings

Slaget ved Hastings
Del af den Normanniske invasion
Slaget ved Hastings afbildet på Bayeux-tapetet
Slaget ved Hastings afbildet på Bayeux-tapetet
Dato 14. oktober 1066
Sted Hastings, England
Resultat Normannisk sejr
Parter
Normannerne med støtte fra bretoner, flamlænder og franskmænd Angelsaksere
Ledere
Vilhelm Erobreren Harold Godvinson  
Styrke
7.000-12.000 (heraf ca. 2000 ryttere) 5.000-13.000 (udelukkende fodfolk)
Tab
Uvist. Estimeret til omkring 2.000 dræbte og sårede Uvist, betydeligt flere end normannerne

Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England, og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England. Modstanderne i denne konflikt var den angelsaksiske konge Harold Godwinson og hertug Vilhelm af Normandiet. Baggrunden for konflikten skal søges i tronstridighederne efter den engelske konge Edward Bekenderens død (1042 – 1066). Den barnløse Edward var i 1050'erne muligvis kommet for skade at love hertug Vilhelm kronen efter sin død, og det skulle være bekræftet af kongens jarl Harold Godwinson på kongens vegne på en diplomatisk mission i 1064. På sit dødsleje tilbød kong Edward imidlertid Harold Godwinson kronen, og støttet af flere angelsaksiske stormænd lod denne sig krone i 1066. Imidlertid sad han ikke sikkert på tronen, og allerede i september 1066 angreb den norske kong Harald Hårderåde ham. Harold slog ham tilbage i slaget ved Stamford Bridge ikke langt fra York. Harald Hårderåde faldt, og dermed faldt vikingernes kamp til jorden. Vikingerne tabte kampen stort. 23 vikingeskibe var nok til at få vikingerne tilbage til Norge. Samtidig kom forlydender til Harold om, at Vilhelms normanner var gået i land i Sydengland, for at Vilhelm kunne erobre sit legitime arvegods. Harold ilede da på kort tid tværs gennem England: 400 km på kun 13 dage og mødte den normanniske hær ved Hastings.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne