St. Louis

For alternative betydninger, se STL.
Saint Louis
City of Saint Louis
Overblik
LandUSA USA
MottoGateway to the West
BorgmesterLyda Krewson (D)
StatMissouri
Grundlagt1764
Demografi
St. Louis318.416 (2013)
Andet
Hjemmesidestlouis-mo.gov

St. Louis er den næststørste by i delstaten Missouri, som ligger ved Mississippifloden på grænsen til Illinois. I 2013 havde byen 318.416 indbyggere, mens det sammenhørende metropolområde Greater St. Louis havde 2,9 millioner indbyggere.[1][2]

I 1965 blev navnet "Porten til Vesten" bogstaveligt talt slået fast, da man byggede den 200 meter høje jernbue ved vandkanten af Mississippi-floden, der står som en kæmpe port fra havet og et symbol på gæstfrihed. St. Louis er især kendt for dens bryggeri Anheuser-Busch, der laver Budweiser. Økonomien i St. Louis er præget af service, produktion, handel, godstransport og turisme.

Byens højere læreanstalter, bl.a. Washington University og St. Louis College of Pharmacy har tiltrukket et voksende antal medicinalvare- og dataindustrier.

Byen har igennem årene fostret musiklegender som Chuck Berry, Tina Turner og Miles Davis. St. Louis er hjemsted for to professionelle sportshold: St. Louis Cardinals, en af de mest succesfulde Major League Baseball-klubber og St. Louis Blues i National Hockey League.

  1. ^ "State & County QuickFacts". United States Census Bureau. Arkiveret fra originalen 12. september 2013. Hentet 14. september 2013.
  2. ^ "Census shows slow growth for St. Louis area in 2012". St. Louis Post-Dispatch. 14. marts 2013.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne