En stationsby i Danmark er en by med en jernbanestation, og benævnelsen bruges som betegnelse på byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen [1]. Nogle stationsbyer, så som Brønderslev, Herning og Skjern opnåede at blive købstæder, andres udvikling gik i stå ved nedlæggelse af jernbanen, mens en del selv derefter bevarede deres rolle som lokale handelssteder for en omegn – sommetider til erstatning for stagnerende købstæder – eksempelvis Hadsund og Aars.
Ofte har stationsbyen navn efter en ældre landsby. Nogle landsbyer blev integreret i den nye stationsbybebyggelse (såkaldte tvillingebyer), andre lå for langt væk til dette og fortsatte den sideløbende eksistens, så man i dag har to byer med samme navn (såkaldte dobbeltbyer). Eksempler på dette er Taastrup, Jyderup, Tommerup, Fårup, Holsted og Laven.
- ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: Stations-by, en. by med jærnbanestation (og postkontor), spec. om by, der ikke (tillige) er købstad, ofte med forestilling om præg af nye, stilløse og tilfældige bygningsformer, nyudviklet forretningsliv (under mindre samfundsforhold) olgn. Stafetten paa Kærsholm . . maa sprænge af sted til Stationsbyen for at hente Draaber paa Apoteket. Pont.LP.VII.9. der var jo rigtignok stor Forskjel paa et rigtigt Bondesogn som Kvindbjerg ved Viborg og saa en Stationsby som Hørlum. JakKnu.LU.108. Vejen Stationsby. Bek.Nr.240 12/9 1927.