Statsbankerotten

Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation, der især ramte landet efter 1810.^[1][2] Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne, hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende.^{[1][2] [3]}

Den 5. januar 1813 gennemførte administrationen under den enevældige konge Frederik 6. en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Som led i pengereformen blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, Rigsbanken.^[1] Denne institution fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod af en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 procent af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales.^[1][4] Pengevæsenet var på dette tidspunkt baseret på sølvværdien, og pengepolitikken var statens redskab til at styre møntvæsenet. Rigsbanken kunne dog ikke opretholde kursværdien for statspapirer, der ønskedes indløst med de nye sedler.

Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Den nye hovedmønt, som var gældende indtil 1873, skulle baseres på en møntfod, hvor 18 1/2 rigsbankdaler skulle indeholde 233,855 gram rent sølv.^[5] Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet, og private betalingsmidler blev derfor sat i omløb.^[6] Seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 procent.^[7]

Fordi staten ikke var i stand til at svare sine forpligtelser, er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten, selv om der ikke var tale om en erklæret konkurs/statsbankerot.^[8][1]

De følgende år svingede kursen på de udstedte sedler voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge og først i 1838 svarede seddelværdien til den påtrykte værdi i sølv.^[9]

1. ^ ^{a b c d e} STATSBANKEROTTEN 1813. Aarhus Universitet. Hentet 26/11-2016
2. ^ ^{a b} Statsbankerotten 1813. historiefaget.dk. Hentet 26/11-2016
3. ^ , Bjørn (2003),s. 114
4. ^ ”Statsbankerotten af 1813”. horsensleksikon.dk. hentet 26/11-2016
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Alto
6. ^ 200 år siden statsbankerot: Danskere brugte nødpenge.Videnskab.dk. Hentet 26/11-2016
7. ^ KE Svendsen et.al. 1968: Dansk Pengehistorie bind 1.https://www.nationalbanken.dk/media/hoelr2ds/dansk-pengehistorie-bind1.pdf Side 107
8. ^ Dvs. en standsning af alle betalinger og eliminering af kreditorernes fordringer.
9. ^ www.danskmoent.dk Dansk mønt og seddel-historie herunder en graf over kursudviklingen på danske betalingsmidler 1809-1815. Hentet 2024-01-05