Studerende

En studerende fra Bangladesh

En studerende er en person, som er indskrevet på en videregående uddannelse på en videregående uddannelsesinstitution som f.eks. et erhvervsakademi, et universitet, et CVU eller en professionshøjskole.

En studerende kan også være en person, der i forvejen har gennemført en videregående uddannelse og derefter læser videre på en postgraduat uddannelse som f.eks. en ph.d.-forskeruddannelse.

Personer, der går i folkeskole samt på erhvervsrettede ungdomsuddannelser (dvs. erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og andre ungdomsuddannelser), betegnes ikke studerende, men derimod elever.

En studerende på et universitet, rådgives ofte i den første tid på studiet af tutorer.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne