TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm er en regional tv-station, der sender nyheder og aktualitetsprogrammer til Bornholm. Stationen er beliggende i Aakirkeby og beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Direktør Jan Jørgensen har stået i spidsen for stationen siden 1996.

TV 2/Bornholm er ligesom de syv øvrige regionale TV 2-stationer selvstændige virksomheder, der finansieres udelukkende via licensen. Kanalen begyndte at sende i september 1990. Den 11. januar 2012 fik stationen sin egen 24-timers kanal, som bærer navnet TV 2/Bornholm. Stationen sender samtidig nyheder på TV2's betalingskanal på udvalgte tidspunkter i løbet af dagen.

TV 2/Bornholm arrangerer årligt trollingkonkurrencen Trolling Master Bornholm[forklar yderligere] og er med til at dække begivenheder som folkemødet, etapeløbet Etape Bornholm og kokkekonkurrencen "Sol over Gudhjem".

Stationen er den mest sete af de regionale tv-stationer[kilde mangler]. Når TV 2/Bornholm sender kl. 19.30, ser omkring 80-90 % af de bornholmere, der har fjernsynet tændt, med[kilde mangler]. Omkring 30-40 % af øens voksne befolkning ser 19.30-udsendelsen[kilde mangler] og en stor del følger med, når der fortsættes på stationens helt egen kanal. TV 2/Bornholms udsendelser er tilgængelige på internettet tilbage fra maj 2005 på stationens hjemmeside.

1. oktober 2006 introducerede kanalen som den første i Danmark[kilde mangler] bredformat (16:9) i alle sine udsendelser.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne