Terra Mariae

Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland)^[1] nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland"^[2] eller "Gamle Livland" ^[3] (tysk: Alt-Livland, estisk: Vana-Liivimaa, lettisk: Livonija, engelsk: Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.

Betegnelsen Terra Mariae blev skabt 1201 af biskop Albert i Riga og fik officielt indhold den 2. februar 1207 ^[4] som forvaltningsområde under det Hellige Romerske Rige^[5] og af pave Innocens 3. i 1215 erklæret som værende underlagt Den Hellige Stol (Latin: Sancta Sedes, Sedes apostolica, populært: pavestolen) .^[6]

Terra Mariae udgjorde aldrig nogen samlet enhed. Som følge af de nærmest uoverskuelige forhold skabt i den foregående tid, blev området af den pavelige legat William af Modena i 1234 opdelt i 6 feudale enheder:

1. Riga ærkebispedømme,
2. Kurland bispedømme,
3. Øsel-Wiek bispedømme,
4. Tartu bispedømme,
5. Områder under Sværdbroderordenen (senere Den Liviske Orden) samt
6. områder direkte underlagt (Dominum directum) den danske konge som Hertugdømmet Estland^[7][8].

Denne opdeling skulle sætte sit præg på områdets administrative forhold og historie. De ulige feudale herrer lå ofte i krig indbyrdes, forsøgte at overtage (læs: erobre) hinandens områder og omvendt at beskære hinandens indflydelse. Man kan i hovedtræk skelne mellem følgende udviklingsfaser:

1. 1207-1227: landet besættes og kristnes samt inddeles i områder,
2. 1227-1237: Sværdbrødreordenen besatte den danske konges besiddelser Harrien, Jerwia og Virland,
3. 1238-1346: Efter Sværdbrødreordenens nederlag i Slaget ved Saule 1236 blev ordenen af nød tvunget til 1237 at slutte sig sammen med den Tyske Orden og danne en livlandsk underafdeling af denne, Den Liviske Orden. Som et led i betingelserne for sammenslutningen blev Harrien og Virland tilbagegivet til den danske konge ved Stensby-aftalen 1238,
4. 1346-1558: Under Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343) rykkede hærenheder fra Den Liviske Orden ind på den danske konges besiddelser. 1346 overdrog Valdemar Atterdag sine besiddelser i Estland til ordenen mod en erstatning, og det nordlige Estland hørte herefter under denne; dog hørte det i 1240 oprettede Reval bispedømme i kirkelig henseende fortsat under Lund ærkebispesæde – ikke under Riga ærkebispesæde. I den følgende periode opstod gentagne gange stridigheder mellem henholdsvis ærkebispen i Riga, stæderne Riga og Reval samt Den Liviske Orden, desuden en voksende modsætning med Hanseforbundet og internt mellem den Tyske Orden og underafdelingen Den Liviske Orden. Derved opnåede især vasallerne, der forestod den praktiske landeforvaltning, større magt. Ved Slaget ved Grunwald i 1410 led den Tyske Orden et nederlag, som stillede Den Liviske Orden friere. Efter Den Liviske Ordens nederlag i Slaget ved Swienta (Pabaiskas) den 1. september 1435 svækkedes ordenen imidlertid, hvilket førte til aftalen om Det Liviske Forbund den 4. december 1435, underskrevet af Den Liviske Orden, Riga stad, Riga ærkebispesæde og vasaller om deres indbyrdes forhold.^[9]
5. 1558-1561: Under Den Liviske Krig, der udbrød 1558, ophører Terra Mariae i 1561 at eksistere.^[1] De nordlige dele lagdes under svensk herredømme og omdannedes til et svensk hertugdømme i Estland, de sydlige dele lagdes under Storfyrstendømmet Litauen (og derved den polsk-litauiske realunion) som Hertugdømmet Livland henholdsvis Hertugdømmet Kurland og Semgallen. Øen Saaremaa overtoges af Danmark og overdroges i første omgang Magnus af Øsel.

1. ^ ^{a b} "Terra Mariana". The Encyclopedia Americana. Americana Corp. 1967.
2. ^ Medieval Livonia @ google books
3. ^ Old Livonia @ google books
4. ^ Bilmanis, Alfreds (1944). Latvian-Russian Relations: Documents. The Latvian legation.
5. ^ Herbermann, Charles George (1907). The Catholic Encyclopedia. Robert Appleton Company.
6. ^ Bilmanis, Alfreds (1945). The Church in Latvia. Drauga vēsts.
7. ^ Christiansen, Eric (1997). The Northern Crusades. Penguin. ISBN 0140266534.
8. ^ Knut, Helle (2003). The Cambridge History of Scandinavia: Prehistory to 1520. Cambridge University Press. s. 269. ISBN 0521472997.
9. ^ Raudkivi, Priit (2007). Vana-Liivimaa maapäev. Argo. s. 118-119. ISBN 9949415845.