Thailands historie

Thailands historie adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den japanske besættelse under 2. verdenskrig, har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, Kina og USA, med langvarige nære forbindelser til begge.^[1] Indenrigspolitisk har Thailand imidlertid været præget af vedvarende konflikt og ustabilitet, siden Den Siamesiske Revolution i 1932, hvor det absolutte monarki blev erstattet med et konstitutionelt monarki.^[2]

Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Efter at mon-folket havde haft et rige i det nordlige og centrale Thailand, blev det første thai-rige, bystaten Sukhothai, dannet 1238 af indvandrere fra det sydlige Kina. Under kong Ramkamhaeng blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion.

I midten af 1300-tallet opstod et andet rige længere sydpå i Ayutthaya og det kongerige overtog magten fra 1438. I 1500-tallet indgik Ayutthaya-kongeriget handelsaftaler med europæiske rejsende, der var sejlet op ad Chao Phraya-floden. Kongeriget havde ikke noget egentligt navn, thailænderne kaldte det Mueang Thai (Bystaten Thai). mens europæerne fejlagtigt kaldte det Siam, hvilket senere blev nationens officielle navn frem 1939. i 1767 lykkedes det naboriget Burma efter adskillige krige, at erobre Ayutthaya og jævne byen med jorden.

En kinesisk adelsmand og militærleder, Taksin, grundlagde samme år et nyt rige længere nede af floden i Thonburi. I 1782 tog general Chao Phya Chakri magten og blev den første konge, Rama I, i det dynasti, der stadig sidder på Thailands trone. Han lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred, hvor der i forvejen lå en lille handelsplads ved navn Bangkok. I 1932 proklamerede en gruppe af progressive militærofficerer og bureaukrater, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Det blev nationens første succesfulde statskup og medførte, at Siam blev til konstitutionelt monarki. Siden da (og indtil 2022) har Thailand haft yderligere 19 kup (senest i 2014), svarende til gennemsnitligt et hvert 5. år, 20 gange fået en ny forfatning og afholdt 27 demokratiske valg,^[3][4][5] Ifølge politiske kommentarer, er thailandske premierministre blot "stedfortrædere" (oversat fra engelsk: "proxy") i det ideologiske opgør, som begyndte ved enevældets ophør i 1932.^[6]

1. ^ "Reframing US-China rivalry – A Thai perspective". Thai PBS (engelsk). 30. april 2022. Hentet 3. maj 2022.
2. ^ PEERASIT KAMNUANSILPA (15. november 2023). "On why Thailand is politically unstable". Bangkok Post (engelsk). Hentet 15. november 2023.
3. ^ (engelsk) PRADIT PHULSARIKIJ (19. januar 2019). "GOING TO THE POLLS". The Nation (Thailand). Arkiveret fra originalen 11. juli 2020. Hentet 19. januar 2019.
4. ^ (engelsk) "Don't let Thai junta chief chair Asean next year: Jakarta Post columnist Arkiveret 2. august 2018 hos Wayback Machine". The Straits Times. 31. juli 2018. Hentet 2. august 2018.
5. ^ (engelsk) Pravit Rojanaphruk (20. oktober 2018). "OPINION: UNDERSTANDING THE ROGUE THAI ARMY". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 20. oktober 2018.
6. ^ "Crisis Of Confidence In Constitutional Court Looms: Academic". Thai Newsroom (engelsk). 30. september 2022. Hentet 1. oktober 2022.