Tibet under Yuan-styret

Kort over Tibet under Yuan-styret.

Tibet under Yuan-styret henviser til Yuan-dynastiets styre over Tibet fra omkring 1270 til 1354. I løbet af Yuan-styret i Tibet var regionen strukturelt, militært og administrativt kontrolleret af det mongolske dynasti[1], en division af det mongolske imperium. I Tibets historie blev den mongolske regering oprettet, efter at Sakya Pandita fik magt i Tibet fra mongolerne i 1244, efter den mongolske erobring af Tibet i 1240 ledet af den mongolske general med titlen Doord Darkhan.[2] Det kaldes også Sakya-dynastiet efter den favoriserede Sakya-skole indenfor tibetansk buddhisme.

Regionen bevarede en høj grad af politisk autonomi under Sakya-lamaen, som de jure var leder af Tibet og en åndelig leder af det mongolske imperium. Imidlertid var den administrative og militære ledelse for Tibet under Yuan-styret henlagt til et regeringsorgan, der er kendt som bureauet for buddhistiske og tibetanske anliggender, eller Xuanzheng Yuan, en administrativ afdeling på øverste niveau, der er adskilt fra provinserne i Song-Kina, men stadig under formel overhøjhed af Yuan-dynastiet. Tibet bevarede den nominelle magt over religiøse og politiske anliggender, mens mongolerne forestod et strukturelt og administrativt[3] styre over regionen, forstærket af sjældne militære interventioner. Dette eksisterede som en "diarkisk struktur" under Yuan-kejseren, med magten primært til fordel for mongolerne.[4] Et af afdelingens formål var at vælge en dpon-chen (administrator for Tibet), som normalt blev udnævnt af lamaen og efterfølgende bekræftet af den mongolske kejser i Beijing.[4]

  1. ^ den nøjere udstrækning af denne kontrol er dog omstridt blandt historikere
  2. ^ Wylie. s. 110.
  3. ^ Wylie. s. 104
  4. ^ a b Dawa Norbu. China's Tibet Policy, s. 139. Psychology Press.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne