Titan (grundstof)

For alternative betydninger, se titan. (Se også artikler, som begynder med titan)
"Titanium" omdirigeres hertil. For sangen, se Titanium (sang).


Titan
Sølv-metallisk
Periodiske system
Generelt
AtomtegnTi
Atomnummer22
Elektronkonfiguration2, 8, 10, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 10, 2. Klik for større billede.
Gruppe4 (Overgangsmetal)
Periode4
Blokd
CAS-nummer7440-32-6 Rediger på Wikidata
PubChem23963 Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse47.867(1)
Atomradius140 pm
Kovalent radius136 pm
Elektronkonfiguration[Ar] 3d² 4s²
Elektroner i hver skal2, 8, 10, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin2, 3, 4
Elektronegativitet1,54 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast stof
KrystalstrukturHexagonal (α-form)
Kubisk (β-form)
Massefylde (fast stof)4,506 g/cm3
Massefylde (væske)4,11 g/cm3
Smeltepunkt1668 °C
Kogepunkt3287 °C
Smeltevarme14,15 kJ/mol
Fordampningsvarme425 kJ/mol
Varmefylde25,060 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne21,9 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.8,6 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet0,420 µΩ·m (20 °C)
Magnetiske egenskaberUkendt
Mekaniske egenskaber
Youngs modul116 GPa
Forskydningsmodul44 GPa
Kompressibilitetsmodul110 GPa
Poissons forhold0,32
Hårdhed (Mohs' skala)6,0
Hårdhed (Vickers)970 MPa
Hårdhed (Brinell)716 MPa
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22. Det er et blankt sølvfarvet overgangsmetal med lav densitet og høj styrke. Titan er modstandsdygtigt overfor korrosion i havvand, kongevand og klor.

Titan blev opdaget i Cornwall, Storbritannien af William Gregor i 1791 og blev navngivet af Martin Heinrich Klaproth efter titanerne i græsk mytologi: Grundstoffet optræder i en række forskellige mineraler, særligt rutil og ilmenit, der er findes i større mængder i Jordens skorpe og lithosfære; det findes i stort set alt levende, samt i vand, klipper og jord.[1] Metallet kan udvindes fra malme via Kroll-[2] Hunterprocessen. Den mest almindelige titanforbindelse, titandioxid, er en almindelig fotokatalysator, og det bruges i fremstilling af hvide pigmenter.[3] Andre forbindelser inkluderer titantetraklorid (TiCl4), en komponent til røggranater og katalysatorer; og titantriklorid (TiCl3), der bruges som en katalysator til fremstilling af polypropylen.[1]

Titan kan bruges i legeringer med bl.a. jern, aluminium, vanadium og molybdæn til at fremstille stærke letvægtsmaterialer, der bruges til rumfarts- og flyindustrien (jetfly, rumfartøjer og missiler, militært, til industrielle processer (kemikalier og petrokemikalier, afsaltning, træmasse og papir), bilindustrien, landbrug, sundhedssektoren (proteser, implantater og tandimplantater, instrumenter og værktøj), sportsudstyr, smykker, mobiltelefoner og andre anvendelser.[1]

De to vigtigste egenskaber ved metallet er, at det er korrosionsbestandigt og har en høj styrke vs. densitet, hvilket er det højeste for noget metalgrundstof.[4] I sin rene form er titan lige så stærkt som nogle typer af stål, men har lavere densitet.[5] Der findes to allotropiske udgaver[6] og fem naturligt forekommende isotoper af dette grundstof 46Ti til 50Ti, hvor 48Ti er den mest naturligt forekommende (73,8%).[7] Selvom titanium har samme antal valenselektroner og er i samme gruppe som zirconium, så adskiller disse to grundstoffer sig på mange kemiske og fysiske egenskaber.

  1. ^ a b c "Titanium". Encyclopædia Britannica. 2006. Hentet 29. december 2006.
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet LANL
  3. ^ Krebs, Robert E. (2006). The History and Use of Our Earth's Chemical Elements: A Reference Guide (2nd udgave). Westport, CT: Greenwood Press. ISBN 978-0-313-33438-2.
  4. ^ Donachie 1988, s. 11
  5. ^ Barksdale 1968, s. 738
  6. ^ "Titanium". Columbia Encyclopedia (6th udgave). New York: Columbia University Press. 2000-2006. ISBN 978-0-7876-5015-5. Arkiveret fra originalen 18. november 2011.
  7. ^ Barbalace, Kenneth L. (2006). "Periodic Table of Elements: Ti – Titanium". Hentet 26. december 2006.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne