VM i fodbold 1974

VM i fodbold 1974
Fußball-Weltmeisterschaft 1974
FIFA World Cup 1974
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)Vesttyskland Vesttyskland
Dato(er)13. juni – 7. juli (25 dage)
Antal hold16 (fra 5 forbund)
Stadion(er)(i 9 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Vesttyskland (2. titel)
Andenplads Holland
Tredjeplads Polen U/1928
FjerdepladsBrasilien U/1968
Turneringsstatistik
Antal kampe38
Antal scoringer97  (2.55 pr. kamp)
Tilskuere1.865.753  (49.099 pr. kamp)
Topscorer(e)Polen Grzegorz Lato (7 mål)
Forrige sæsonVM i fodbold 1970
Næste sæsonVM i fodbold 1978

VM i fodbold 1974 blev afviklet i Vesttyskland og var den 10. VM-slutrunde. Mesterskabet blev vundet af Vesttyskland (for anden gang) efter finalesejr på 2-1 over Holland.

Turneringen var den første, hvor der blev spillet om den nuværende VM-pokal, FIFA World Cup, skabt af den italienske skulptør Silvio Gazzaniga. Den tidligere pokal, Jules Rimet-pokalen, blev vundet af Brasilien for tredje gang i 1970, og dermed vandt de den til ejendom.

Turnerningens format var blevet ændret siden sidste VM i 1970: De 16 deltagende hold var blevet inddelt i fire grupper a fire hold. De to bedste hold i hver gruppe gik videre til mellemrunden, hvor de blev inddelt i to nye grupper a fire hold. Vinderne af de to mellemrundegrupper spillede finale mod hinanden, mens toerne mødtes i bronzekampen.

I den indledende runde fik man en politisk ladet kamp at se. Vesttyskland og DDR mødte hinanden i Hamburg, i øvrigt de to holds eneste indbyrdes møde nogensinde. Østtyskerne vandt kampen 1-0 men blev senere slået ud i mellemrunden. Vesttyskland blev anført af Franz Beckenbauer og Gerd Müller, der scorede sejrsmålet i finalen. Selvom Holland kun blev nr. 2, henrykkede deres stjerne Johan Cruyff og deres totalfodbold-koncept hele verden.

Gerd Müllers mål i finalen var hans 14. mål ved VM-slutrunder (10 mål i 1970 og 4 mål i 1974). Dermed slog han Just Fontaines rekord på 13 mål (alle scoret i 1958).

Polens Grzegorz Lato blev turneringens topscorer med 7 mål.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne