Venstresocialisterne

Venstresocialisterne  
 
PartilederKollektiv ledelse
 
Grundlagt1967
Nedlagt8. september 2013
PartiavisSolidaritet
HovedkontorGriffenfeldsgade 41
2200 København N
Antal medlemmerca. 3000 (1968); ca. 500 (1973); ca.2000; (1980)
UngdomsorganisationSocialistisk Ungdoms Forum (1967–1971)
Venstresocialisternes Ungdom (1984–1992)
 
Politisk ideologiMarxisme[1]
Politisk placeringYderste venstrefløj
Partifarve(r)Rød
PartibogstavY
Udspringer afSocialistisk Folkeparti
Ophav tilKommunistisk Forbund Marxister-Leninister
Internationale Socialister
Enhedslisten
Ikke at forveksle med Danmarks Venstresocialistiske Parti.

Venstresocialisterne (VS) var et marxistisk dansk politisk parti dannet i 1967 og i 1998 omdannet til en forening, i hvilken form det bestod indtil opløsningen den 8. september 2013.[2] Forinden havde Østre Landsret ved en kendelse af 12. september 2012 lagt til grund, at partiet var opløst i 1998, hvilket VS selv afviste.

Partiet blev dannet i 1967 af udbrydere fra SF, hvor fire folketingsmedlemmer og en række menige medlemmer var utilfredse med SF's politik under det såkaldte 'Røde Kabinet' fra 1966 til 1967. Her havde SF og Socialdemokratiet flertal i Folketinget, men mistede dette ved dannelsen af VS.

Partiet var kendetegnet ved en række usædvanlige strukturelle principper, som hidtil var ukendte i dansk partipolitik: kollektiv ledelse, urafstemning med nominering af folketingskandidater, dobbeltorganisering og fraktionsfrihed. Kontingentet var fastsat til 2% af medlemmets bruttoindkomst.

Blandt partiets markante politikere i Folketinget var Preben Wilhjelm, Erik Sigsgaard, Mikael Waldorff og Anne Grete Holmsgaard. Karen Jespersen var folketingskandidat for VS i 1979, men blev ikke indvalgt. Per Clausen og Finn Sørensen, der blev valgt til folketinget 2011 for Enhedslisten, var medlemmer af VS til dets nedlæggelse i 2013.

  1. ^ Bille, Lars; Rüdiger, Mogens: artiklen "Venstresocialisterne" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 8. september 2022.
  2. ^ modkraft.dk: "Farvel til VS" Pressemeddelelse fra hovedbestyrelsen, 8. september 2013

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne