Verdensmesterskab i roning

Finale ved VM i roning i 2010

Verdensmesterskaberne i roning afholdes af det internationale roforbund FISA[1] og afholdes hvert år i slutningen af august og begyndelsen af september.

Verdensmesterskaberne i roning strækker sig typisk over ni dage, hvor de indledende løb påbegyndes lørdag og A- og B-finalerne afvikles lørdag og søndag ugen efter.

I løbet af ugen afvikles ud over de indledende løb, også opsamlingsløb samt kvartfinaler, semifinaler og "små" finaler (C,D,E etc.). Antallet af løb afhænger af antallet af tilmeldte nationer i hver enkelt bådtype.

Der afholdes VM i 22 bådtyper[2] og den roede distance er altid 2000 meter.

I OL-år afholdes der kun VM for de 8 ikke-olympiske bådtyper, mens de 14 olympiske[3] har OL som årets mål.

  1. ^ worldrowing.com The World Rowing Federation, FISA
  2. ^ worldrowing.com World Rowing – Events/World Championships
  3. ^ worldrowing.com World Rowing – Events/Olympics

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne