Victoria af Storbritannien

Victoria
Fotografi fra 1882.
Regerende dronning af Storbritannien og Irland
Kroning28. juni 1838
Westminster Abbey
Regerede20. juni 183722. januar 1901
(63 år og 216 dage)
ForgængerVilhelm 4.
Premierministre
EfterfølgerEdward 7.
ÆgtefælleAlbert af Sachsen-Coburg-Gotha (g. 1840)
Børn
Fulde navnAlexandrina Victoria
HusHuset Hannover
FarPrins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn
MorPrinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld
Født24. maj 1819(1819-05-24)
Kensington Palace, London
Død22. januar 1901 (81 år)
Osborne House, Isle of Wight
Hvilested2. februar 1901
Frogmore, Windsor
Signatur
"Dronning Victoria" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Victoria (flertydig).

Victoria (Alexandrina Victoria, født 24. maj 1819, død 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837 og den første kejserinde af Indien fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år, 7 måneder og 2 dage, og dermed længere end nogen anden britisk monarks, indtil hun blev overhalet af sit tipoldebarn Elizabeth 2. i september 2015. Hun var også den hidtil længst regerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edward 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha[a].

Hele Victorias regeringstid kaldes den victorianske æra og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i Det Forenede Kongerige. Hendes regeringstid var også kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største globale stormagt. Da hun besteg tronen, var Det Forenede Kongerige allerede et etableret konstitutionelt monarki: Selv om monarken dermed havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd, forsøgte hun privat at påvirke regeringens politik og udnævnelsen af ministre. I offentligheden var hun et vigtigt symbol for sin tid, og hendes person blev identificeret med strenge standarder for den personlige moral.

Victoria, som stort set var af tysk afstamning, var datter af Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn, og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld. Hun var barnebarn af George 3. og niece til sin forgænger Vilhelm 4. Victoria var gift med Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, med hvem hun fik ni børn. Hun arrangerede ægteskaber for sine børn og 42 børnebørn over hele kontinentet. Det bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor".[1] Dronning Victoria er desuden oldemor til Danmarks tidligere dronning Dronning Ingrid, og dermed tipoldemor til Danmarks nuværende dronning Dronning Margrethe.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

  1. ^ Erickson 1997.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne