Danmark

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler landet Danmark. For forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, se Kongeriget Danmark og Rigsfællesskabet.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark)
Kongeriget Danmark

MottoIntet.
(Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke)
NationaldagIngen (se dog Grundlovsdag)
Danmark placering
Danmark placering
 Danmarks placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]
 Danmarks placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
København1
55°43′N 12°34′Ø / 55.717°N 12.567°Ø / 55.717; 12.567
Officielle sprog Dansk2
Anerkendte regionale sprog Færøsk
Grønlandsk
Tysk3
Etnicitet
(2021[1])

Oprindelig status:

Minoritetsstatus:

Andre:

Demonym Dansk eller dansker/danskere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
• Monark
Dronning Margrethe II
Mette Frederiksen
Henrik Dam Kristensen
Regeringen Mette Frederiksen
Lovgivende forsamling Folketinget
Etableret 
17. juni 1397
1536
• Helstaten
14. januar 1814
5. juni 1849
1. december 1918 - 17. juni 1944
Optaget i EU 1. januar 1973
Areal
• Danmark
43.094 km2  (nr. 134³
• Vand (%)
1,6
• Færøerne
1.393 km² (nr. 180)
• Grønland
2.166.086 km² (nr. 13)
Geografi
• Kystlinjer
7.314[5] km
69 [4] km
• Nabolande
Tyskland
Topografi
• Største sø
Arresø, 40,72 km2
• Største ø
Sjælland, 7.031 km2
Befolkning
• Anslået
(nr. 116[6])
• Færøerne
49.884
• Grønland
55.860
• Folketælling 1. januar 2021
5.840.045[1]
• Tæthed (Danmark)
136,36/km2  (nr. 88)
• Befolknings-
tilvækst
Stigning 0,835 % om året(2015-2016)[7]
BNP (KKP) Anslået 2020
• Total
326,2 mia. USD i 2017-priser[8] (nr. 53)
• Pr. indbygger
55.900 USD i 2017-priser[8] (nr. 20)
BNP (nominelt) Anslået 2021
• Total
2.504,2 mia. kroner[9]
• Pr. indbygger
427.700 kroner
Gini (offentliggjort 2020) Fald 27,3[10] (lav) (nr. niendelavest i EU)
HDI (2019) 0,940[11] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Dansk krone (DKK)
Tidszone UTC+1 (CET4)
UTC+2 (CEST4)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk5,6
Telefonkode +457
ISO 3166-kode DK, DNK, 208
  1. Nuuk er hovedstaden på Grønland; og Thorshavn er hovedstaden på Færøerne.
  2. I Grønland grønlandsk og dansk; på Færøerne færøsk og dansk.
  3. Tysk er mindretalssprog i Sønderjylland.
  4. Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
  5. Internetdomæne for Grønland .gl; og Færøerne .fo.
  6. Internetdomænet .eu er delt med andre EU-lande.
  7. Telefonkode for Grønland +299; og Færøerne +298.

Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og det grænser op til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelene kaldes Rigsfællesskabet).

Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer.

Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 43.094 km², heraf er vandarealet på 700 km²; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.573 km².

De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534–36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).

1. august 2022 var folketallet 5.913.538. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den forventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark. 1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 817.000 personer, svarende til 14 % af den samlede befolkning.

Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.

Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 2.504,2 milliarder kr. i 2021 (427.700 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor omkring 80 % af de beskæftigede arbejder.

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet folk2
  2. ^ "Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater". Retsinformation.dk. 9. oktober 1997.
  3. ^ "Den dansk-tyske mindretalsordning". UM.dk.
  4. ^ "BEV22|Sydslesvig på kryds og tværs". SAGA. 27. oktober 2018. Hentet 27. oktober 2018.
  5. ^ "Dinamarca - Geografía - Libro Mundial de Hechos". CIA. Hentet 15. februar 2017.
  6. ^ "Country Comparison: Population. CIA's World Factbook. Data fra juli 2017. Besøgt 9. februar 2018". Arkiveret fra originalen 27. september 2011. Hentet 9. februar 2018.
  7. ^ "Population growth (annual %)". Hentet 23. december 2017.
  8. ^ a b "The World Factbook | CIA's World Factbook om Danmark". CIA. 27. juli 2022. Hentet 28. juli 2022.
  9. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet statistikbanken
  10. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet eurogini
  11. ^ "Human Development Index (HDI)". United Nations Development Programme. 2019. Hentet 15. juni 2021.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne