Folketingsvalget 2019

Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015
medlemmer
Onsdag d. 5. juni 2019
(Folketingsmedlemmer valgt i 2019)
2022 →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 84,1 % (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Valgt i Danmark
Socialdemokratiet Mette Frederiksen 25,9 48 +1
Venstre Lars Løkke Rasmussen 23,4 43 +9
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 8,7 16 -21
Radikale Venstre Morten Østergaard 8,6 16 +8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7,7 14 +7
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 6,9 13 -1
Konservative Søren Pape Poulsen 6,6 12 +6
Alternativet Uffe Elbæk 3,0 5 -4
Nye Borgerlige Pernille Vermund 2,4 4 Nyt
Liberal Alliance Anders Samuelsen 2,3 4 -9
Valgt på Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 28,8 1 +1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 25,5 1 0
Valgt i Grønland
Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz Larsen 33,4 1 0
Siumut Aki-Matilda Høegh-Dam 29,4 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Folketing2019.svg
Siddende statsminister Ny statsminister
Lars Løkke Rasmussen - 2018 (MUS6631) (cropped).jpg Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Mette Frederiksen
Socialdemokratiet
Mette Frederiksen, 2017-06-16.jpg

Folketingsvalget 2019 var det 70. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var grundlovsdag.[2][3] Der skulle vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 fra Danmark og to hver fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019. Valgdeltagelsen endte på 84,6 % i Danmark (eller 84,1 % inklusive Færøerne og Grønland), en lille tilbagegang i forhold til 85,9 % ved det forudgående valg i 2015.

Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist og i stemmetal, men vandt 1 mandat. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største borgerlige parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af DF i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets laveste vælgertilslutning siden valget i 1998. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 opstillingskredse, men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter Anders Samuelsen trådte tilbage som politisk leder efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.[4] Radikale og SF blev begge fordoblet til henholdsvis 16 og 14 mandater. Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden valget i 2007, mens Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.

Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og ved antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, den længste siden 1975. Der var 13 opstillede partier (se nedenfor), det højeste antal siden valget i 1990.[5] Heraf var 3 nye partier: Det ene, Nye Borgerlige, kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken det andet eller tredje – partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs – nåede over spærregrænsen. Kristendemokraterne – under midlertidig formand Isabella Arendt – stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra spærregrænsen på 2 %.[6] De 3 partier under spærregrænsen førte til 153.923 spildte stemmer (stemmer, der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.[7]

Det blev til stor fremgang for rød blok,[b] der fik 91 mandater.[9] Blå blok[c] kunne mønstre 75 mandater. Professor Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab under Københavns Universitet[11] og projektleder for Valgprojektet 2015,[12] beskrev Folketinget efter 2019-valget som "det rødeste Folketing" siden efter valget i 1971, hvor Socialdemokratiet, Radikale og Socialistisk Folkeparti tilsammen havde 114 mandater.[13] Den 27. juni dannede Socialdemokratiet en mindretalsregering med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som støttepartier og Mette Frederiksen som statsminister.

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
  2. ^ Emil Søndergård Ingvorsen; Thomas Klose Jensen; Peter Boier (7. maj 2019). "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder. Danmarks Radio. Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 7. maj 2019.
  3. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 11. maj 2019. Hentet 30. april 2019.
  4. ^ Kasper Kildegaard; Martin Borre (6. juni 2019). "Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig«". Berlingske. Hentet 7. juni 2019.
  5. ^ Simon Festersen (6. maj 2019). "Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos?". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  6. ^ Anton Lind (6. juni 2019). "Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer". DR Nyheder. DR. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  7. ^ Hans-Henrik Busk Stie (6. juni 2019). "Tre partier gav største stemmespild i årtier". TV 2 Nyheder. Arkiveret fra originalen 9. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  8. ^ Martin Lyngbæk Olsen; Katrine Falk Lønstrup; Daniel Bue Lauritzen (6. juni 2019). "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019". Altinget. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  9. ^ a b Ritzau (6. juni 2019). "Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  10. ^ "Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt" (debat). Finans. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.
  11. ^ "Kasper Møller Hansen". Københavns Universitet. Hentet 2. februar 2021.
  12. ^ "Valgprojektet". valgprojektet.dk. Hentet 2. februar 2021.
  13. ^ Lars Lindevall (7. juni 2019). "Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne