Frederik 7.

Frederik 7.
Valgsprog:
Folkets Kærlighed, min Styrke
Friedrichviidenmark.jpg
Portræt udført af J.V. Gertner i 1861
Konge af Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenburg og Oldenburg
Regerede 20. januar 1848
15. november 1863
Forgænger Christian 8.
Regeringsledere
Efterfølger Christian 9.
Ægtefæller
Fulde navn Frederik Carl Christian[1]
Hus Oldenborgske slægt
Far Christian 8. af Danmark
Mor Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Født 6. oktober 1808
Amalienborg Slot
Død 15. november 1863 (55 år)
Lyksborg Slot
Hvilested 1863
Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Konge
Religion Lutheraner
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1817

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 180815. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848 til 1863.

Han var søn af Christian 8. og den sidste danske konge af den oldenborgske slægt. Han står som giver af Danmarks Riges Grundlov fra 1849. Han blev dermed den sidste enevældige danske konge, og derpå den første konstitutionelle konge.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Salm 838

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne