Grevskabet Holsten

Grevskabet Holsten

Graffschaft Holstein
Grevskab
1106–1474
Grevskabet Holstens nationalvåben
Nationalvåben
Grevskabet Holstens placering
Grevskabet Holsten (brun)
Sprog Tysk
Regeringsform Monarki
Greve  
• 1106-1128 (første)
Adolf 1. af Holsten
• 1404-59 (sidste)
Adolf 8. af Holsten
Historie  
• Etableret
1106
• Deling
1273
• Grevskabet Holsten-Rendsborg opdelt
1290
• Grevskabet Holsten-Itzehoe opdelt
1295
• Ophøjet til Hertugdømmet Holsten
1474
Efterfulgt af
Hertugdømmet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold.

Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (= ”skovsæde”, dvs. ”skovbeboer”)), var oprindelig en del af det saksiske stammehertugdømme. I sen jernalder og tidlig middelalder indvandrede flere vestslaviske folk (vender) til den sydøstlige del af området, som derfor gled den saksiske hertug af hænde.

Holsten, i middelalderen jævnlig kaldet Nordalbingien, optræder første gang i historien efter at være blevet erobret af Karl den Store, der undertvang den oprindelige germanske befolkning af saksere og anlagde borgen Esseweldoburg (Itzehoe). I den østlige del skal han have bosat vagrierne, en slavisk stamme, efter hvem landet mellem Kiel- og Neustadt-bugten fik navnet Vagrien. Allerede under Karl den Store dannede Ejderen og åen Levenså nord for Kiel grænsen mellem Holsten og den sydligste del af Jylland, det senere hertugdømme Slesvig. Det østlige mose- og skovområde mellem Slien, Ejderen og Elben var et grænselandskab, en "mark", der som en smal bræmme skød ned igennem landet overfor de slaviske områder, Vagrien.

Den saksiske del af Holsten, der i den ældre middelalder bestod af tre områder eller grevskaber: Ditmarsken mod vest, det egentlige Holsten midt i landet og op til Ejderen samt Stormarn mod syd. Ret tidligt samledes dog de tre grevskaber på de saksiske hertugers hænder, og disse udnævnte vicegrever som vasaller, men til helt ned i 14. århundrede beholdt hvert landskab dog sin »overbode«, en slags folkevalgt tingformand, der næst efter greven var landets fornemste mand, og hvis embede synes at have været knyttet til enkelte mægtige slægter.

Principielt tilhørte Ditmarsken ganske vist Holsten, men områdets befolkning holdt sig gennem hele Middelalderen uafhængig og området blev først underlagt hertugdømmet Holsten i det 16. århundrede.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne