Jorden

Jorden 🜨
"Den blå juvel" - fotografi af Jorden, taget af Apollo 17
"Den blå juvel" - fotografi af Jorden, taget af Apollo 17
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)
  • Min. 147.098.073 km
  • Maks. 152.097.701 km
Halve storakse 149.597.887 km
Halve lilleakse 149.576.999 km
Excentricitet 0,01671022
Siderisk omløbstid 1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode -
Omløbshastighed
  • Gnsn. 107.219 km/t
  • Min. 105.448 km/t
  • Maks. 109.033 km/t
Banehældning 7,25° ifht. Solens ækv.
Periapsis­argument; ω 114,20783 °
Opstigende knudes længde; Ω 348,739036 °
Omgivelser
1 måne, Månen
Fysiske egenskaber
Diameter Ækvator: 12.756,270 km
Polerne: 12.713,500 km
Gennemsnit: 12.745,591 km
Fladtrykthed 0,003352861
Omkreds 40.075,16 (ved ækvator) km
Overfladeareal 510 mio. km²
Rumfang 1,08 × 1012 km³
Masse (5,97223 ± 0,00008) × 1024 kg
Massefylde 5,515 × 103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 9,8 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 40.270 km/t
Rotationstid 23 t 56 m 4,091 s
Aksehældning 23,439 281° ifht. ekliptika
Nordpolens rektascension N/A
Nordpolens deklination 90 °
Magnetfelt 30-60 μT
Albedo 36,7 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. +14 °C
Min. -89,2[1] °C
Maks. +56,7[2] °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 1013,25 hPa
Atmosfærens sammensætning Kvælstof: 77 %
Ilt: 21 %
Argon: 1 %
Kuldioxid: 0,038 %
Vand: omkring 1 % (variabel med klimaet)

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, Jordkloden, kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse.[note 1]

Jorden er hjemsted for millioner af arter,[3] herunder mennesket. Planeten blev dannet for 4,54 milliarder år siden,[4][5][6][7] og livet fremkom på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har Jordens biosfære i betydelig grad ændret atmosfæren og andre abiotiske betingelser på planeten, så aerobiske organismer har kunnet udbrede sig. Derved er et ozonlag blevet dannet, som sammen med Jordens magnetfelt blokerer for skadelig stråling og tillader liv på landjorden.[8] Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsløbsbane har således gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører.[9]

Lithosfæren (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af mange millioner år. Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. Flydende vand er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet.[note 2][note 3] Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast kappe, en flydende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre kerne af jern.

Jorden vekselvirker med andre kloder i det ydre rum, herunder Solen og Månen. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk år, som svarer til 365,26 dage i soltid.[note 4] Jordens rotationsakse hælder 23,4° i forhold til det plan, som er vinkelret på dens omløbsplan,[10] hvilket bevirker årstidsvariationer på planetens overflade med en periode på et tropisk år (365,24 dage i soltid). Jordens eneste naturlige måne, Månen, som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder år siden, fremkalder tidevand i oceanerne, stabiliserer aksehældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et bombardement af kometer i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse.[11] Senere forårsagede nedslag af asteroider betydelige ændringer af omgivelser og betingelser på Jordens overflade.

Planetens mineraler udgør sammen med produkter fra biosfæren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. Befolkningerne har grupperet sig i omkring 200 uafhængige og selvstændige stater, som vekselvirker med hinanden gennem diplomati, rejser, handel og militære aktioner. De menneskelige kulturer har og har haft mange forskellige syn på planeten, herunder at den personificerer en guddom, at Jorden er flad samt i moderne tid et perspektiv på kloden som et globalt sammenhængende miljø, der kræver indgriben og pasning. Mennesker forlod for første gang planeten i 1961, da Jurij Gagarin nåede det ydre rum.

  1. ^ World: Lowest Temperature Arkiveret 16. juni 2010 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet d. 23. september 2013
  2. ^ World: Highest Temperature Arkiveret 4. januar 2013 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet d. 17. september 2010
  3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet robertmay
  4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet age_earth1
  5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet age_earth2
  6. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet age_earth3
  7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet age_earth4
  8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet harrison
  9. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet carrington
  10. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet yoder
  11. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet komet


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne