Valdemar Sejr

Valdemar Sejr
ValdemarSejrs Segl cropped.jpg
Seglbillede i forstørrelse
Konge af Danmark og de Venders
Kroning 25. december 1202
Regerede 1202-1241
Forgænger Knud 6.
Regent Valdemar 2. Sejr
Efterfølger Erik Plovpenning
Ægtefæller Dronning Dagmar
Berengária af Portugal
Børn

Med Helena Guttormsdatter:

Med Dagmar:

Med Berengaria:

Med ukendt:

* Niels af Halland (død 1218)
Hus Jellingdynastiet
Far Valdemar den Store
Mor Sophia af Minsk
Født Maj/juni 1170
Ribe
Død 28. marts 1241[1]
Vordingborg
Hvilested Skt. Bendts Kirke i Ringsted

Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sophia af Minsk. Han efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs. Juledag 1202 blev han kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen. I 1188 var han hertug af Slesvig.

Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen.[2] Danmark kom til at strække sig fra Elben og Vadehavet i vest til Gdansk i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages Polen.[3] Tilnavnet "Sejr" erhvervede han dog først i 1500-tallet.[4]

  1. ^ Valdemar Sejrgravsted.dk
  2. ^ Valdemar 2. Sejr (1202 - 1241)
  3. ^ https://www.guideservicedanmark.dk/historietimen/valdemar-sejr
  4. ^ Valdemar 2. Sejr | Gyldendal - Den Store Danske

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne