1. verdenskrig

1. verdenskrig

Dato 1. august 191411. november 1918
Sted Europa, Afrika og Mellemøsten (korte kampe i Kina og på Stillehavsøer)
Resultat Ententemagternes sejr.
Casus belli Attentatet mod ærkehertug Franz Ferdinand (28. juni) efterfulgt af østrigsk krigserklæring mod Serbien (28. juli) og russisk mobilisering mod Østrig-Ungarn (29. juli). Også nationalisme, militarisme og imperialisme.
Territoriale
ændringer
Opløsningen af det Tyske kejserrige, Russiske Kejserrige, Osmanniske Rige og Østrig-Ungarn og oprettelsen af nye stater i Øst- og Centraleuropa.
Parter
Ententemagterne:

Russiske Kejserrige Russiske Kejserrige
Frankrig Frankrig
Storbritannien Britiske Imperium
Italien Italien
USA USA
et al.

Centralmagterne:

Østrig-Ungarn Østrig-Ungarn
Det tyske kejserrige Det tyske kejserrige
Osmanniske Rige Osmanniske Rige
Bulgarien Bulgarien

Ledere
Det Russiske Kejserrige Nikolaj II

Det Russiske Kejserrige Aleksej Brusilov
Frankrig Georges Clemenceau
Frankrig Joseph Joffre
Frankrig Ferdinand Foch
Frankrig Robert Nivelle
Storbritannien Herbert H. Asquith
Storbritannien D. Lloyd George
Storbritannien Douglas Haig
Storbritannien John Jellicoe
Kongeriget Italien Victor Emmanuel 3.
Kongeriget Italien Luigi Cadorna
Kongeriget Italien Armando Diaz
USA Woodrow Wilson
USA John Pershing

Østrig-Ungarn Franz Josef I

Østrig-Ungarn Conrad von Hötzendorf
Tyske Kejserrige Wilhelm II
Tyske Kejserrige Erich von Falkenhayn
Tyske Kejserrige Paul von Hindenburg
Tyske Kejserrige Reinhard Scheer
Tyske Kejserrige Erich Ludendorff
Osmanniske Rige Mehmed V
Osmanniske Rige İsmail Enver
Osmanniske Rige Mustafa Kemal Atatürk
Bulgarien Ferdinand I

Tab
Militære døde:
5.525.000
Militære sårede: 12.831.500
Militære savnet: 4.121.000[1]
Militære døde:
4.386.000
Militære sårede: 8.388.000
Militære savnet: 3.629.000[1]

1. verdenskrig eller første verdenskrig (oprindeligt Den store krig eller (indtil 1939) blot Verdenskrigen) var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.

Krigen blev udløst af attentatet i Sarajevo 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste krig mellem i første omgang Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger, Europa på denne tid var præget af. Af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.

Første Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Det Russiske Kejserrige, Serbien og Storbritannien på den anden side. Også styrker fra det britiske imperium, bl.a. Canada, deltog. Belgien blev på grund af et tysk angreb presset ind i alliancen mod Centralmagterne, en alliance som også USA (1917), Kongeriget Italien (1915), Rumænien (1916) og flere andre lande senere tiltrådte. Krigen endte med Centralmagternes nederlag og blev endelig formelt afsluttet ved indgåelsen af Versaillestraktaten i sommeren 1919, som pålagde Tyskland skylden for krigen og dermed krigsskadeserstatninger til især Frankrig.

Konsekvenserne af 1. verdenskrig var enorme for det europæiske kontinent. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en mængde mindre østeuropæiske stater. Det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og mistede områderne Alsace og Lorraine til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.

Af mange europæiske historikere betegnes 1. verdenskrig som "urkatastrofen", fordi man med fredsslutningen ikke formåede at afslutte de iboende stridigheder mellem landene, der havde været årsagen til krigen. Uden at fjerne dem var der lagt hindringer i vejen for at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen. Krigen og fredsslutningen blev i stedet en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig.

  1. ^ a b Evans, David. Teach yourself, the First World War, Hodder Arnold, 2004. s. 188

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne