ARM (processorarkitektur)

For alternative betydninger, se arm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med arm)
ARM udgaven StrongARM.

ARM, tidligere Advanced RISC Machines og endnu tidligere Acorn RISC Machine, er en RISC-mikroprocessorarkitektur. ARM-arkitekturen er den mest anvendte 32-bit-arkitektur efter antal producerede enheder.

ARM-processoren var en af de første RISC-processorer og var fra starten kraftfuld; det var muligt at udføre en instruktion for hver anden klokcyklus. ARM-processoren har en særlig "ren" RISC-implementation og den anses for at være en af de mest elegante moderne mikroprocessorer. Den bliver anvendt i de udbredte ARM mikrocontrollere.

En af meddesignerne af ARM-arkitekturen er Steve Furber, som har fået en Britisk ærestitel. [1]

ARM1 og ARM2 var og er sikkert de mindste CPUer med 32 bit databus der findes. De blev udviklet i perioden 1984-1987. ARM1 og ARM2 har kun hhv. 25.000 og 30.000 transistorer,[2] hvilket er medvirkende til det særligt lave energiforbrug. Motorolas ældre 16/32-bit-processor 68000 har til sammenligning 68.000 transistorer.

ARM2 blev anvendt i Acorn Archimedes PCen, som kunne købes fra 1987.[2]

Intels xScale anvender ARM-arkitekturen.

  1. ^ 29 December 2007, BBC News: Home computing pioneer honoured Arkiveret 31. december 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Steve Furber, of the University of Manchester, was made a Commander of the Order of the British Empire (CBE)....The scientist also helped design the ARM processor, a type of chip that dominates mobile electronics [i dag]...ARM processors have become popular for portable electronics because of their efficient use of power..."
  2. ^ a b 28 Nov 2015, theregister: Meet ARM1, grandfather of today's mobe, tablet CPUs – watch it crunch code live in a browser Arkiveret 29. maj 2020 hos Wayback MachineCitat: "...More or less, the 32-bit RISC ARM instruction set hasn't changed too much since the mid-1980s; a more compact instruction set called Thumb was introduced by ARM for handhelds and small embedded gizmos, and the 64-bit ARMv8 instruction set, launched in 2011, resembles MIPS64..."

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne