Britiske Imperium

Britiske Imperium

British Empire
Imperium
15841997
Storbritanniens flag
Flag
Storbritanniens nationalvåben
Nationalvåben
NationalmelodiGod save the king/queen
Storbritanniens placering
Områder der engang var en del af det Britiske Imperium. Nuværende britiske oversøiske territorier er understreget i rød.
Hovedstad London
Sprog Engelsk
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Konge af Det forenede Kongerige Storbritannien og Irland  
• 15581603
Elizabeth 1. af England (første)
• 1952-1997
Elizabeth 2. af Storbritannien (sidste)
Britiske premierministre  
• 1721-1742
Robert Walpole (første)
• 1997-1997
John Major (sidste)
Lovgivende forsamling Parlament
• Overhus
House of Commons
House of Lords
Historie  
• Grundlæggelsen af Roanoke
1584
• Afståelsen af Hong Kong
1997
Areal
• 1861
22.000.000 km²
• 1901
31.000.000 km²
• 1922
33.000.000 km²
Befolkning
• Anslået 1861
259.000.000
• Tæthed
11,8 /km²
• Anslået 1901
400.000.000
• Tæthed
12,9 /km²
• Anslået 1922
458.000.000
• Tæthed
13,9 /km²
Valuta Pund Sterling
Efterfulgte
Efterfulgt af
England
Skotland
Commonwealth of Nations
USA
Den Irske Republik
Storbritannien
Hongkong
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "1 = Irland " (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "longm" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "longd" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "latm" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "latNS" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "latd" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "longEW" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).

Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter. Imperiet var et resultat af opdagelsestiden, som begyndte med Spanien og Portugals ekspeditioner i det 15. århundrede. Det Britiske Imperium bestod af alle de områder, som briterne havde erobret og koloniseret: det bestod af dominions, kolonier, protektorater, mandatområder og andre territorier, som blev regeret eller administreret af Det forenede kongerige.

Den britiske kolonisering begyndte i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede og fortsatte til umiddelbart efter 1. verdenskrig. I 1922 omfattede det Britiske Imperium 458 mio. mennesker (en fjerdedel af jordens befolkning)[1], og det dækkede ca. 33 mio. km², mere end en femtedel af jordens landareal[2]. I det 19. århundrede var det Britiske Imperium den stærkeste verdensmagt, og da det Britiske Imperium var så stort i areal og spredt ud over hele jorden, hed det, at "solen aldrig går ned over det Britiske Imperium".

Under opdagelsestiden var Spanien og Portugal pionerer ved udforskningen af jordkloden. Undervejs etablerede de store oversøiske imperier. Især England, Frankrig og Holland ville også have del i rigdommene og begyndte at etablere kolonier i Amerika og Asien. En række krige i det 18. og 19. århundrede mod Holland og Frankrig betød, at England, der undervejs blev til Storbritannien efter unionen med Skotland i 1707, blev den dominerende kolonimagt i Nordamerika og Indien. Tabet af de 13 kolonier i Nordamerika under den amerikanske uafhængighedskrig 1775-1783 var et alvorligt slag for Storbritannien, men i stedet vendte det sig mod Afrika, Asien og Stillehavet. Efter det endelige franske nederlag i Napoleonskrigene i 1815 var den britiske verdensdominans forholdsvis uantastet i 100 år, og det udvidede sit imperium verden over. Stigende grader af selvstændighed blev givet til de hvide nybyggerkolonier, hvoraf nogle opnåede status som dominions.

Opblomstringen af det Tyske kejserrige og De forenede Stater udhulede Storbritanniens økonomiske føring i slutningen af det 19. århundrede. Militære og økonomiske spændinger mellem Storbritannien og Tyskland var væsentlige årsager til 1. Verdenskrig, hvor Storbritannien i udstrakt grad drog fordel af sit imperium. Krigen lagde et enormt økonomisk pres på Storbritannien, og selv om imperiet fik sin største geografiske udstrækning efter krigens afslutning, var det ikke længere den største industrielle eller økonomiske magt. Selv om Storbritannien kom sejrrigt ud af 2. Verdenskrig, havde Japan holdt områder besat. Det skadede den britiske prestige og fremskyndede afslutningen på imperiet. Allerede to år efter krigen gav Storbritannien sin største koloni, Indien, sin selvstændighed.

I resten af det 20. århundrede blev de fleste af imperiets territorier selvstændige som led i en større europæisk afkolonisering. Det sluttede med overdragelsen af Hong Kong til Folkerepublikken Kina i 1997. Efter uafhængigheden sluttede mange tidligere britiske kolonier sig til Commonwealth of Nations, en fri sammenslutning af uafhængige stater. Der er stadig 14 territorier under britisk styre i Britisk oversøisk territorium. Og selv om imperiet i dag næsten er helt forsvundet, har det efterladt sig betydelige spor i form af samfundsopbygning, lovgivning og spredning af det engelske sprog i de forhenværende kolonier.

  1. ^ Maddison 2001, pp. 98, 242.
  2. ^ Ferguson 2004, p. 15.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne