Felttoget i Polen i 1939

Tysklands invasion af Polen
Del af Østfronten, 2. verdenskrig
Det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein beskyder Gdynia, 13. september 1939.
Det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein beskyder Gdynia, 13. september 1939.
Dato 1. september 19396. oktober 1939
Sted Polen
Resultat Afgørende sejr til Tyskland og Sovjetunionen
Territoriale
ændringer
Polen deles mellem Tyskland og Sovjetunionen
Parter
Polen Polen Tyskland Tyskland

Sovjetunionen Sovjetunionen
Slovakiet

Ledere
Polen Edward Rydz-Śmigły
Polen Wacław Stachiewicz
Nazi-Tyskland Fedor von Bock

(Armégruppe nord),
Nazi-Tyskland Gerd von Rundstedt (Armégruppe syd),
Sovjetunionen Mikhail Kovalev (Hviderussiske Front),
Sovjetunionen Semjon Timosjenko (Ukrainske Front),
 Ferdinand Čatloš
(Bernolák hæren)

Styrke
Polen:
39 divisioner,[1]
16 brigader,[1]
4.300 kanoner,[1]
880 tanks,
400 fly[2]
Total: 950.000[3]
Tyskland:
56 divisioner,
4 brigader,
9.000 kanoner,[2]
2.500 tanks,[2]
2.315[4] fly
Sovjetunionen:
33+ divisioner,
11+ brigader,
4.959 kanoner,
4.736 tanks,
3,300 fly
Slovakiet:
3 divisioner
Total:
1.500.000 Tyskere,[2]
800.000+ Russere,
50.000 Slovakker
Samlet total: 2.350.000+[3]
Tab
Polen:
66.000 døde,[5]
133.700 sårede,
694.000 tilfangetagne
Tyskland:
16.343 døde,[5]
27.280 sårede,
320 savnede
Sovjetunionen:
737 døde eller savnede,
1.125 sårede
Slovakiet:
18 døde,
46 sårede,
11 savnede

Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.

Invasionen af Polen blev starten på 2. verdenskrig i Europa, da Polens vestlige allierede Storbritannien, Australien og New Zealand[6] erklærede krig mod Tyskland den 3. september 1939 og hurtigt efter af Frankrig, Sydafrika og Canada.

Invasionen begyndte den 1. september 1939 kl. 04.40 en uge efter undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og sluttede den 6. oktober 1939 da Tyskland og Sovjetunionen havde besat hele Polen. Storbritannien og Frankrig gav meget lidt direkte militær bistand (se Spøgelseskrigen).

Efter et tysk iscenesat "polsk" angreb på en tysk radiosender ved Gleiwitz den 31. august 1939, invaderede tyske styrker Polen den 1. september fra nord, syd og vest. De polske styrker, som var spredt langs de lange grænser, blev snart tvunget mod øst. Efter det polske nederlag i Slaget ved Bzura midt i september havde tyskerne en klar fordel. Polske styrker begyndte at trække sig mod sydøst efter en plan om et langvarigt forsvar ved den rumænske grænse, hvor de polske styrker skulle afvente et modangreb og undsætning fra de vestlige allierede.[7]

Den 17. september 1939 invaderede Sovjetunionens Røde hær det østlige Polen i samarbejde med Tyskland.[8] Sovjetunionen opfyldte sin del af det hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten, som delte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk indflydelsessfære.[9] Stående over for to fronter besluttede den polske regering, at et forsvar ved den rumænske grænse ikke længere var muligt og beordrede evakuering af alle styrker til det neutrale Rumænien.[10] Den 1. oktober havde Tyskland og Sovjetunionen fuldstændig løbet Polen over ende, selv om den polske regering aldrig overgav sig. Hertil kom, at Polens resterende land- og luftstyrker var blevet evakueret til nabolandene Rumænien og Ungarn. Mange i eksil sluttede sig til de polske styrker i Frankrig, Syrien og Storbritannien.

Efter invasionen af Polen opstod der en polsk modstandsbevægelse. Polens væbnede styrker fortsatte med at bidrage til allierede operationer gennem hele 2. verdenskrig. Tyskland erobrede de sovjetiske områder af Polen i 1941 under angrebet på Sovjetunionen, men mistede dem igen i 1944 til den fremrykkende Røde Hær. I løbet af krigen mistede Polen over 20% af sin befolkning under en besættelse, der markerede afslutningen på den Anden polske republik.

  1. ^ a b c Переслегин. Вторая мировая: война между реальностями.- М.:Яуза, Эксмо, 2006, с.22; Р. Э. Дюпюи, Т. Н. Дюпюи. Всемирная история войн. — С-П,М: АСТ, кн.4, с.93
  2. ^ a b c d Ministry of Foreign Affairs. The 1939 Campaign Arkiveret 11. december 2013 hos Wayback Machine Polish Ministry of Foreign Affairs, 2005
  3. ^ a b Forskellige kilder modsiger hinanden, så de nævnte tal skal kun ses som en grov indikation af styrkernes størrelse. De mest almindelige afvigelser og deres størrelse er: Tyske styrker 1.500.000 (det er det officielle tal fra det polske udenrigsministerium) – eller 1.800.000. Polske tanks: 100–880, 100 er antallet af moderne tanks, 880 antallet medregner gamle tankes fra 1. verdenskrig og tanketter. For alle tal er den primære kilde Encyklopedia PWN, artikel om 'Kampania Wrześniowa 1939' eller det polske udenrigsministeriums webside – the Poles on the Front Lines.
  4. ^ E.R Hooton, p85
  5. ^ a b Forskellige kilder modsiger hinanden, så det angivne tal skal kun ses som et groft estimat. Som regel angives tabene i intervallet mellem 63.000 – 66.300 dræbte, 143.000 sårede. Tyske dræbte: 8.082 til 16.343, savnede angives i størrelsesordene 320-5.029 (afvigelsen skyldes, at nogle tyske statistikker fortsat angav soldater som savnede – i stedet for døde – årtier efter krigens afslutning). I dag anses 16.343 for det mest rigtige tal for tyske døde. Officielt var de sovjetiske tab på 737-1.475 dræbte og savnede, 1.859-2.383 sårede. Det ofte citerede tal på 420.000 polske krigsfanger angiver kun det antal, som blev taget til fange af tyskerne, da de sovjetiske styrker tog yderligere 250.000 fanger. Tabene i materiel angives som 236 tyske kampvogne og ca. 1.000 andre køretøjer overfor 132 polske kampvogne og 300 andre køretøjer. 107-141 tyske fly gik tabt, 1 lille tysk minelægger mod 1 polsk destroyer, 1 minelægger og adskille støttefartøjer. Sovjetunionen mistede omkring 42 kampvogne i kamp, mens hundreder brød sammen af tekniske årsager.
  6. ^ History Group of the Ministry for Culture and Heritage, Wellington, New Zealand (2005). "Overview - New Zealand and the Second World War". New Zealand's History online (engelsk). Ministry for Culture and Heritage, Wellington, New Zealand. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2007-01-15.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Baliszewski, Most honoru
  8. ^ Fischer 1999–2000
  9. ^ Cienciala, Anna M. (2004). "The Coming of the War and Eastern Europe in World War II". University of Kansas. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2012. Hentet 2006-03-15.
  10. ^ Sanford 2005, pp. 20–24

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne