Fingerplanen

Fingerplanen er en plan for Københavns udvikling, der blev lavet i 1947 af Egnsplankontoret (Teknisk kontor for udvalget til planlægning af Københavnsegnen) på initiativ af Dansk Byplanlaboratorium (DBL). I stedet for en byudvikling i alle retninger skulle man sørge for, at byen voksede ud i "fingre" med S-bane i midten af hver finger og med grønne områder mellem fingrene. Et af resultaterne af planen var at man anlagde Vestskoven som én af de grønne kiler i denne fingerplan.

Navnet skyldes, at man på forsiden af planen lod denne illustrere med en hånd med udstrakte fingre. Der blev lavet adskillige tegninger af omrids af højrehænder. Det endelige valg faldt på Iboja Wandall Holm (Dalgas Rasmussens kone, som han havde mødt på en rejse til Prag). Det viste sig imidlertid, at planens bebyggelsesforhold ikke passede med en rigtig hånd, så man måtte "flytte" Høje-Tåstrup op i Sengeløse Kommune for at få et vellignende resultat.[1]

  1. ^ Jensen, s. 12

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne