Folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab 2016

Folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab 2016
Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?
Sted England, Wales, Skotland, Gibraltar og Nordirland
Dato 23. juni 2016 (2016-06-23)
Resultater
Stemmer %
Forlad 17.410.742 51,89 %
Forbliv 16.141.241 48,11 %
Gyldige stemmer 33.551.983 99,92 %
Ugyldige eller blanke stemmer 25.359 0,08 %
Total antal stemmer 33.577.342 100,00%
Registrerede vælgere/valgdeltagelse 46.501.241 72,21 %
Resultater efter valgkredse
     Forlad     Forbliv
Storbritanniens placering i EU.

Folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab 2016 var en juridisk uforpligtende folkeafstemning,[1] der fandt sted i Storbritannien og Gibraltar torsdag den 23. juni 2016. Resultatet blev officielt offentliggjort om morgenen dagen efter.

Britiske vælgere skulle tage stilling til om Storbritannien skulle forlade Den Europæiske Union (i debatten nævnt som "brexit"), eller forblive medlem af unionen (i debatten nævnt som "bremain"). Datoen for folkeafstemningen blev annonceret af premierminister David Cameron den 20. februar 2016, dagen efter at han havde forhandlet reformer om Storbritanniens EU-medlemskab i Det Europæiske Råd.[2]

Folkeafstemningen blev afholdt i de fire rigsdele; England, Wales, Skotland og Nordirland, samt det oversøiske territorium Gibraltar. Befolkningerne på Isle of Man, Jersey og Guernsey havde ikke stemmeret, da kronbesiddelserne ikke er en del af EU.[3]

17.410.742 millioner (51,9 %) af de britiske vælgere stemte for at forlade EU, mens 16.141.241 (48,1 %) stemte for at forblive i EU. Dermed var der flertal for at forlade EU. Flertal for at forblive i EU var der i Skotland, Nordirland og Gibraltar. Flertal for at forlade EU var der i England og Wales.

  1. ^ "The UK's EU referendum: All you need to know". BBC. 24. juni 2016. Arkiveret fra originalen 1. juli 2016. Hentet 3. juli 2016. The referendum result is not legally binding - Parliament still has to pass the laws that will get Britain out of the 28 nation bloc, starting with the repeal of the 1972 European Communities Act.
  2. ^ Bendtsen, Rasmus (24. februar 2016). "Pundet fortsætter med at dykke i skyggen af Brexit". finans.dk. Hentet 25. februar 2016.
  3. ^ "A background guide to "Brexit" from the European Union" (engelsk). The Economist. 24. februar 2016. Arkiveret fra originalen 25. februar 2016. Hentet 25. februar 2016.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne