Geoffrey Chaucer

Chaucer viderestiller hertil. For månekrateret af samme navn, se Chaucer (månekrater)

Geoffrey Chaucer Engelsk middelalderlig litteratur Senmiddelalder
Illustration fra Cassells History of England, ca. 1902
Personlig information
Født	ca. 1343 London, Storbritannien
Død	25. oktober 1400 London, Storbritannien
Uddannelse og virke
Genre	Digte og romaner
Påvirket af	Italienske forfattere fra middelalderen bl.a. Petrarca
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400^{[kilde mangler]}) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat. Selv om han skrev flere digtsamlinger, er han i dag mest husket for sit (ufuldendte) værk, Canterbury-fortællingerne (Canterbury Tales), et frodigt og mangesidet værk som minder om Boccaccios Decameron, der som Chaucers fortællinger er bundet sammen af en rammehistorie.

Chaucer bliver kaldt for den ”engelske litteraturs fader” og bliver rost for at være den første forfatter, som viste, at det folkelige engelske sprog, såkaldt middelengelsk, kunne bruges i kunstneriske sammenhænge, på en tid hvor hoflitteraturen blev skrevet på fransk-normannisk eller latin. Selv om han i to perioder levede i unåde, var han i størsteparten af livet nært knyttet til den politiske magt i England.

Geoffrey Chaucers stil og teknik blev efterlignet i århundrederne efter hans død; fx lånte William Shakespeare handlingen til sit drama Troilus og Kressida (1601) fra Chaucer, mens John Dryden og Alexander Pope moderniserede flere af hans fortællinger, så de passede til deres egen tid.